Guide: Hjælp børn og unge, der har problemer

Du er som pædagog vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan gøre en forskel, når et barn har det svært.

GuideBoerneraad500x322

Ensomhed, mobning, psykiske problemer, omsorgssvigt, druk eller vold i hjemmet er ikke noget, som børn og unge skal tumle med alene. Desværre er det langt fra alle, der har en voksen at støtte sig til, og børn og unge har brug for voksenhjælp til at komme videre.

Men det er ikke nogen let opgave at håndtere, når et barn har det svært. Hvordan tager du eksempelvis samtalen med forældrene? Hvordan kan du tage dialogen med barnet eller den unge, hvis du tror, at noget er galt? Og hvordan er din opbakning fra kollegaer og sparring med en leder? Taler I om disse spørgsmål?

Gode råd
I denne guide har vi samlet en række gode råd til dig. Det er råd, som du kan bruge i dialogen med børn og unge om svære emner og deres rettigheder. Det er råd, du kan bruge i samtalen med forældre, dine kollegaer og dine ledere. Det er råd, som du kan støtte dig til, når du har mistanke om at et barn mistrives.

Guide: Hjælp børn og unge, der har problemer 

Du kan altid finde mere information og viden på www.børneportalen.dk. Børneportalen er hjemmesiden, hvor børn og unge får råd og viden om deres muligheder og rettigheder, og hvor du som voksen kan få et overblik over de steder, der kan hjælpe børn og unge med problemer.

| Senest opdateret 11-04-2014 |