Sådan håndterer du adfærdsproblemer

Få gode råd til at arbejde med børn med adfærdsproblemer. Rådene stammer fra inspirationskataloget ’Den udfordrede elev og skolen’, der er skrevet til pædagoger og lærere i skolen af psykologerne Dorte Damm og Lene Broe.

Der er sjældent én bestemt årsag til, at et barn har adfærdsproblemer. Og børn med adfærdsproblemer kan fungere fint i nogle sammenhænge, eksempelvis i klubben eller derhjemme, men ikke i skolen. Det er derfor vigtigt at se elevens opførsel i sammenhæng med både familie, skole og kammerater.
  • Generelt skyldes børns adfærdsproblemer, at de er kommet ind i et negativt samspil med voksne. Det er kommet dertil, at den voksne kun ser barnets dårlige opførsel og ikke anerkender barnets positive handlinger. 

  • Samspillet med andre børn betyder meget. Hvis et barn bliver afvist af andre, er der større risiko for, at barnet opfører sig dårligt for at blive bemærket.

  • Dårlig adfærd smitter: Samvær med andre med adfærdsvanskeligheder er en stor risikofaktor, fordi man kopierer andres adfærd.

  • Sproglige vanskeligheder og problemer med indlæring øger risikoen for at udvikle adfærdsproblemer. Det samme gør psykiske problemer hos forældrene. 

Få bugt med den negative adfærd
Husk på disse 8 gode råd fra psykologerne bag inspirationskataloget ’Den udfordrede elev og folkeskolen’, når du arbejder med børn med adfærdsproblemer.

  1. Hvis man vil ændre et barns negative adfærd, ligger bolden hos de voksne. Man kan ikke gå ud fra, at barnet har overskud til at ændre sig selv.

  2. Man kan ikke straffe sig til positiv adfærd. Der sker kun positive ændringer for et barn, hvis barnets positive adfærd bliver set og anerkendt af voksne, også selvom den kun viser sig i korte glimt.

  3. Det er vigtigt, at barnet får stabilitet og ro. Børn – og især børn med adfærdsproblemer – har brug for en logisk og forudsigelig struktur.

  4. Husk at tilpasse kravene til barnets evner. Ellers risikerer du, at barnet på forhånd giver op over for opgaven eller får endnu et nederlag.

  5. Brug hinanden. Det er vigtigt at dele strategier om, hvad der kan lykkes og ikke lykkes, med kolleger, så man ikke afprøver idéer, som allerede har virket uhensigtsmæssigt.

  6. Arbejd på at opbygge et positivt klassefællesskab. God adfærd starter i et godt og tolerant sammenhold med kammeraterne.

  7. Hvis barnet er voldeligt, skal volden stoppes. Fokusér på at gøre det på en måde, der ikke øger aggressionsniveauet, og giv derefter slip på barnet.

  8. Det kan være en god idé at få supervision fra andre, der ser problemet udefra og ikke kender barnet på forhånd. Man kan nemt komme til at fokusere på barnets dårlige adfærd og ikke se lyspunkterne.

Det begynder med dig selv
Hvis du vil have et godt og bæredygtigt forhold til et barn med adfærdsproblemer, bør du begynde med at tænke over din egen adfærd. Her er psykologerne Lene Broe og Dorte Damms bedste råd.

Pas på dine egne årsagsforklaringer: Vær opmærksom på, om du sidder fast i dine egne negative forestillinger, eksempelvis om forældrene.

Hold afstand til barnet: I vanskelige situationer kan det øge presset og give voldsomme reaktioner, hvis du kommer for tæt på barnet. Undgå også øjenkontakt med barnet i tilspidsede situationer.

Beløn positiv adfærd: Husk at rose og anerkende, når barnet fx låner sit legetøj ud eller overholder aftaler. Og undgå at ’forurene’ øjeblikket ved at sammenligne med situationer, hvor barnet ikke opførte sig ordentligt. Det opfatter barnet som kritik.

Bevar roen - også i konflikter: Spar på ordene, hvis barnet er oppe at køre. Vær til stede, giv plads og ro, og vent med at bearbejde problemerne. Og forsøg at tage barnet med væk fra den dårlige situation. Dine beskeder skal synke ordentligt ind hos barnet, så lad ham eller hende få lidt ro til at fordøje dit budskab.

Find ro i fredstid
Tag en snak med barnet om, hvad han eller hun selv kan være med til at gøre for at forebygge konflikter. Her er et par idéer:

  • Pusterummet: Aftal med barnet, at han sætter sig i et hjørne eller går et bestemt sted hen udenfor, hvis der er en konflikt på vej. Husk at aftale, om han selv skal komme tilbage, eller om en voksen skal hente ham efter et bestemt stykke tid.
  • Sedlen: Lad barnet skrive en seddel, som han kan have i lommen. Der kan fx stå, at barnet skal tælle til 10 eller andre ting, der virker, når han er ved at blive hidsig. Den skal minde ham om, hvad der virker i pressede situationer.
  • Voksenaftalen: Aftal med hele klassen, at de henter en voksen, når der er problemer. Det er vigtigt, at ingen får skældud eller bliver drillet for at ’sladre’.
  • Husk at! Du skal være opmærksom på barnet bagefter. Ros ham for at følge strategien, og giv ham indtryk af, at han kan kontrollere sig selv. 

Hold godt øje med barnet
Monitorering er en metode til at registrere et barns adfærd og vurdere, hvordan man som fagperson kan være med til at ændre adfærd. I en periode på fx 14 dage observerer man barnet og registrerer, når barnet er i en form for konflikt. Det kan man eksempelvis gøre i barnets skoleskema. Hvad var barnet i gang med, og hvad udløste konflikten?

Husk også at bemærke de sammenhænge, hvor der ikke er problemer med barnet. Hvilke betingelser ser ud til at være til hjælp for barnet?
Efter en periode kan man se, om der er et mønster i barnets adfærdsproblemer. Det kan pædagoger og lærere bruge til at arbejde med ændringer, der vil gøre det nemmere for barnet at få en positiv adfærd.


| Senest opdateret 28-04-2016 |