Helhed og sammenhæng i børn institutionsliv

Hvad ligger der i ordene helhed og sammenhæng set ud fra et barneperspektiv?  Denne artikel er et forsøg på en indholdsbestemmelse og afgrænsning kan gøres med udgangspunkt i begreberne pertinens, kontinuitet og integration.

I de kommunale politiske debatter samt efterfølgende initiativer på daginstitutions- og skoleområdet, og nu også i Folketinget anvendes helhed og sammenhæng som positivt ladet ord om diverse forsøg med en anderledes og bedre skolestart og/eller en anden organisering af børns skoleliv og fritidsliv.  

Men hvad ligger der i ordene helhed og sammenhæng set ud fra et barneperspektiv?

Et forsøg på en indholdsbestemmelse og afgrænsning kan gøres med udgangspunkt i begreberne pertinens, kontinuitet og integration. 

Pædagogisk pertinens
Handler om en særlig form for relevans, som kendetegner individer/temaer, som er furbundet til hinanden, idet de er en del af den sammen historie (livshistorie/fortælling). Pertinent indhold i det pædagogiske arbejde er subjekt-relevant, dvs. at det har væsentlige forbindelser til børns betydninger og livshistorier.
Et centralt pædagogisk spørgsmål bliver: Hvad er vigtigt at arbejde med og på hvilke måder?

Pædagogisk kontinuitet
Handler især om pædagogisk sammenhæng mellem daginstitution og skole.
Centralt i kontinuitetstanken er anerkendelsen af barnets bagage af erfaringer og viden. 
Det bliver derfor vigtigt - generelt ved institutionsskift - at se på hvad barnet har med sig af viden- og erfaringsformer og bygge videre på det, der allerede er udviklet.

Den pædagogiske kontinuitet omhandler to aspekter: 

  • metodemæssig kontinuitet, dvs. en bred vifte af metoder og redskaber, der til sammen danner et sammenhængende, konsistent og genkendeligt mønster af fremgangsmåder, arbejdsmåder og logikker i det konkrete arbejde, som barnet kan genfinde og genkende på tværs at forskellige institutioner og voksne. For eksempel  i relation til børnenes muligheder for indflydelse, deltagelse, samarbejde, udforskning, projektering, evaluering. 
  • indholdsmæssig kontinuitet, dvs. muligheden for at videreføre relevante, oplagte og betydningsfulde temaer på tværs af institutionelle livsverdner, og/eller bygge videre på/tage udgangspunkt i særlige betydningsfulde oplevelser og erfaringer fra den tidligere - eller den sideløbende institution. 

Pædagogisk integration
Helhed og sammenhæng i pædagogiske kontekster omhandler i høj grad også spørgsmålet om graden af personlig og social integration.

Pædagogisk integration kan ses:

  • I relation til barnets personlighedsudvikling hvorved barnet opfattes i sin emotionel-kognitiv, motivationel, perceptuelt, sansemæssig og kropslig helhed. I modsætning til en fragmenteret og funktionsopdelt barneopfattelse (F.eks. motorisk - herunder finmotorisk og grovmotorisk, sprogligt, socialt osv.)

  • I relation til det personlige og det faglige. Der er i skolesystemet en udbredt tendens til at skille det personlige fra det faglige, det, som har at gøre med børns liv i - og udenfor skolen holdes så vidt muligt adskilt fra selve faget og dets indhold.

    Typiske eksempler er skoleudflugter eller temauger, hvor børns umiddelbare oplevelser og erfaringer sjældent bliver relateret til fagene eller medtænkt og viderereflekteret i undervisningen. En pædagogisk integreret kontekst vil bestræbe sig på at koordinere det personlige og det faglige aspekt, dér hvor det er oplagt og meningsfuld at gøre. Integration af det personlige og det faglige omhandler således både udvikling af såvel barnets identitet og dets formelle kompetencer.

  • I relation til det enkelte barn og fællesskabet hvorved det enkelte barn og børnegruppen pædagogisk set ikke opfattes som modsætninger og som “enten/eller”, men som  gensidige og interrelaterede. Heraf behovet for at arbejde med pædagogiske redskaber og metoder, som giver mulighed for at skabe betydningsfulde forbindelser mellem det, som er vigtig for det  enkelte barn og det som er vigtig for de andre børn.

    Den sociale-institutionelle integration bliver herved i høj grad en integration af forskelligheder af enhver art, en samkoordination af det almindelige og det særlige (behov, interesser, kulturer, m.m.) Integrationskompetence kommer her til at fremstå som en væsentlig pædagogisk kompetence til at tilrettelægge pædagogiske kontekster  hvor der er oplagte udviklings- og læringsmuligheder for alle deltagere.


Implikationer af helhedstænkningen
Der kan peges på en række implikationer af en sådan tænkning om helhed og sammenhæng.

Uddannelse samt efter- og videreuddannelse
Generel kvalificering af kommende og opkvalificering af nuværende pædagoger (og medhjælpere?) herunder et vist omfang af fælles uddannelse med lærerne.

Pædagogiske forhold
- Ændringer i opfattelse af det pædagogiske fag og af den pædagogiske opgave.
- Oplevelse af utilstrækkelighed over for nye krav om tværfaglighed og samarbejde.

Strukturelle forhold
Strukturelle løsninger kan i sig selv ikke sikre helhed og sammenhæng. Samme fysisk beliggenhed, samme fysiske rammer/lokaler kan i bedste fald give nogle - mere eller mindre oplagte - betingelser for helhed og sammenhæng.

I værste fald kan de betyde forringelser af udviklings- og læringsmuligheder og af kvaliteten. Ligeledes kan forskellige former for “brobygninger” mellem institutioner, der alene omhandler aktiviteter så som gensidige “besøg” og udveksling af formel information, i sig selv heller ikke skabe helhed og sammenhæng.

Det er således problematisk at operere med strukturelle, institutionelle modeller som fx. heldagsskolen uden samtidig nærmere at definere de pædagogiske/didaktiske, organisatoriske og indholdsmæssige aspekter. 

Heldagsskole siger i sig selv ikke noget om hvad helheden går ud på, hvordan der skabes helhed, hvem aktørerne er, hvilke betingelser helhed har mht. ressourcer, kompetencer, fysisk rum m.m., og hvilke mål der er for  helhedsprojektet ud fra et barneperspektiv, et voksen-fagligt perspektiv, et institutionelt perspektiv og et samfundsmæssigt perspektiv.

| Senest opdateret 26-11-2013 |