Om legens væsen og betydning

Legen karakteriseres ved at være en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. Til forskel fra andre aktiviteter i barndommen kan legen ikke bestemmes og reguleres ude fra. Det er barnet og kun barnet, den legende, der råder over legen, dens indhold og form.

Legen er en "autotelisk" virksomhed. Det betyder at målet (telos) ligger i virksomheden, i selve legen. Barnet leger ikke for at lære og heller ikke for at fremstille et eller andet produkt (som fx. i arbejde). Barnet leger for at lege. Legen er således en aktivitet, hvor mål og motiv falder sammen. Og legen udpringer af umiddelbare behov og interesser i mødet mellem barnet og omgivelserne. Hermed ikke sagt at børn ikke sætter sig konkrete mål i deres leg, og at de ikke lærer noget når de leger. Men set ud fra et barneperspektiv er målopnåelse og læring ikke det primære i legen.

At lege er at "lade som om", det vil sige at agere indenfor en fiktiv verden. Og den psykiske forudsætning for at kunne "lade som om" er forestillingsevnen, fantasien.

Fantasien er evnen til at bearbejde, omforme, og overskride virkeligheden. Fantasien er den del af forestillingsevnen, som overvejende henter sit stof fra billeder, sansninger, fornemmelser, stemninger, indtryk og drømme. Heri ligger blandt andet kimen til kreativiteten og den abstrakte tænkning. I legen "øver" børnene sig i at forholde sig søgende, udforskende og skabende i forhold til deres omgivelser. Hermed skabes i legen alternative muligheder til det her og nu givne og kendte.

I legen kan barnet handle med betydningsfulde aspekter af virkeligheden på en for barnet hensigtsmæssig og oplagt måde. Både alene og sammen med andre børn. I den sociale fantasileg skaber børn en fælles historie ud fra individuelle interesser og behov. Det er her, at fantasien tager over og en ide’ kan forfølges næsten i uendelighed. Når fantasilegen er fælles og stor kan børn opleve en intens følelse af hengivelse, medrivelse og dyb samhørighed. Et følelse af skabende fællesskab.

Legen er vigtig, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse, forstået som evnen til at opnå stadig større indflydelse på - og kontrol over eget liv, sammen med andre. I legen erfarer og oplever børn væsentlige aspekter ved det at være menneske og en intuitiv erkendelse af det "fælles tredje", som knytter mennesker sammen.

Derved udvikler barnet gennem legen grundlæggende forudsætninger for at kunne være en kompetent, aktiv deltager i den moderne verden.

Daginstitutioner som rum for udvikling og læring

Der er i danske daginstitutioner en bred anerkendelse af og respekt for børns leg. Pædagoger er generelt opmærksomme på, at legen kræver tid, rum og relevant "næring". Den voksne har en betydelig pædagogisk rolle at spille i nærhed af det legende barn, i relation til barnets udvikling og læring. Ved at hægte sig på legen og bruge legens logik, det legende aspekt kan pædagoger tilrettelægge betydningsfulde kontekster for liv og læring.

Legens logik er kendetegnet ved narrativitet, det vil sige det, at tænke og handle i og gennem historier og fortællinger. Det at behandle og agere med - og omkring temaer, som er væsentlige og betydningsfulde. Det at forholde sig nysgerrigt, søgende, undersøgende og skabende til virkeligheden. Det at være sammen om noget af fælles interesse. Det at lade sig gribe følelsesmæssigt og blive dybt engageret i noget betydningsfuldt.

Daginstitutioner udgør en af det moderne barndoms mest oplagte sociale arenaer. Det er her, at børn, uden for familien, møder, konfronteres og følges med andre børn og voksne. I vuggestuer, børnehaver, SFO’er og fritidshjem lægger børn byggesten til udvikling af personligheden. Herved danner børn menneskelige, sociale grundformer for at kunne deltage i samfundet og kulturen.

Man kan sige, at pædagoger skaber rum for børns udvikling af væsentlige dimensioner inden for selvbestemmelse. Det vil sige selvfølelse, nemlig at kunne mærke og give udtryk for egne følelser, behov og interesser. Det vil sige situationsbevidsthed, nemlig at kunne gennemskue muligheder og begrænsninger i en bestemt situation samt udvikling af konkrete færdigheder. Det indebærer evnen til at sige til og fra på en nuanceret måde og hermed markere et personligt standpunkt over for andre, evnen til at turde give sig i kast med nye udfordringer, og evnen til at skelne mellem godt og ondt som er vigtigt i relation til udvikling af moral og etik.

I vuggestuer, børnehaver, SFO’er og fritidshjem lærer børn:

- at give udtryk for egne følelser, behov og interesser og lytte på andres.

- at tro på sig selv og turde nye udfordringer.

- at ha’ mod på livet.

- at forfølge egne motiver.

- at øve indflydelse på deres liv.

- at udvikle venskaber.

- at deltage i betydningsfulde fællesskaber.

- at samordne interesser og at samarbejde.

- at værdsætte forskelligheder.

- at respektere andres standpunkter og ideer.

- at håndtere uenigheder og konflikter.

- at udvikle fantasien og legeevnen.

- at udforske omgivelserne og fordybe sig i ting af betydning.

- at tænke, handle og udtrykke sig kreativt.

- at forstå og anvende symboler.

- at lege, kommunikere og skabe med computer.

- at bruge hele kroppen og alle sanserne.

- at kende kulturelle normer og værdier.

- at orientere sig i omverdenen og i tid og rum.

- at opøve konkrete dagligdags færdigheder.

- at opbygge konkret og abstrakt viden.

- at reflektere over oplevelser og erfaringer.

- at opleve og udforske naturen.

- at skabe kultur sammen med andre børn og voksne.

- at være mennesker blandt andre mennesker.

Ovenstående læringsområder udvikles ikke af sig selv. Personlighedsudvikling forudsætter både subjektive potentialer og objektive betingelser. Mens potentialerne rummes af barnet selv, må betingelserne til stadighed overvejes, opbygges og ændres gennem omsorg og pædagogik.

Gennem refleksion af teori og praksis kan pædagogen tilrettelægge betydningsfulde pædagogiske kontekster, som understøtter og udvider rækkevidden af barnets handlemuligheder. Man kan sige, at pædagoger opbygger "stilladser" for børns personlighedsudvikling.

Pædagoger skaber kort sagt, gennem leg og pædagogik, rum for børns udvikling og læring i daginstitutioner.

cand. psych.

Daniela Cecchin

 

 

 

 

 

 

 

| Senest opdateret 12-11-2014 |