Pædagogisk arbejde i klubber

Find viden om det pædagogiske arbejde i klubber.

Fritids- og ungdomsklubber tilbyder og samarbejder med andre om en bred vifte af kulturelle aktiviteter, hvorigennem de møder større børn og unge og skaber de relationer, der danner basis for forandringer.

I de seneste år varetager klubber rundt om i landet en utrolig vifte af mere fokuserede forebyggende indsatser. Herunder er der:

  • Klubber på gaden i nattelivet for de unges og nattelivets skyld, men også fordi opgaven i visse områder er for stor (farlig) for de frivillige.
  • Klubber som har fokus på skolefravær og lægger lokaler til projekter, der sikrer at de børn og unge, der har mistet modet på skolen kommer på sporet igen.
  • Klubber der har fået opgaven med at følge op, der hvor unge holder op med at komme i skolen og igangsætte tiltag, der øger deres mulighed for at komme tilbage i et stabilt skoleforløb.
  • Klubber der koordinerer lokalområdets aktiviteter, hvor unge ikke selv kommer i klubben, men har et tydeligt behov for en kvalificeret fritid.
  • Klubber som koordinerer hybelindsatsen, når unge ikke længere kan rummes hjemme, og klubber som varetager en forældreindsats.

Det kræver, at klubben aktivt er blevet givet opgaven og har fået rammerne til det. Klubberne gør en forskel i de kommuner, hvor det sker.

Del din viden med BUPL
Vi samler på gode eksempler fra klubber som arbejder med inklusion, forebyggelse, men også gerne eksempler på klubber som arbejder med større børn og unge i kreative processer. Hvis I gerne vil fortælle om jeres arbejde så må I meget gerne henvende jer til iel@bupl.dk.

 

En kvalificeret ungeindsats der nytter

En kvalificeret ungeindsats der nytter
En lang række kommuner udnytter ikke i tilstrækkelig grad det potentiale, der ligger i at have gode fritids- og ungdomsklubber.
Ikke alene opbygges der i fritids- og ungdomsklubberne en stor vidensbank, ikke bare om større børn og unge generelt, men også om kommunens unge specifikt.

 Hent artikelsamlingen fra 2010 

 

Klubbernes potentiale
Klubbernes potentiale
Gennem en årrække blev der afsat penge til at lade klubberne løse de forebyggende opgaver med større børn og unge.
Rambøl evaluerede projektet og evalueringen påpeger, at klubberne fremover bør spille en rolle i det forebyggende arbejde med unge. 
Rapporten bygger på de erfaringer fra 18 klubber.
Hent pjecen fra 2005

 
Fokus på fremtidens fritids- og ungdomsklubber (2012)
Læs BUPL's Nordsjællands temanummer om fritids- og ungdomsklubber
Læs mere  

Ungeindsats der nytter - 4 artikler
Læs om Lemvig Ungdomsgård, Klubben i Nordfyns Kommune og ungdomsklubben under Ung Egedal i Egedal kommune. Endelig er der en artikel fra Akva2000 i Viby ved Århus – dens afsæt er fokus på sundhed – men den handler dybest set også om en målrettet indsats, der virkelig rykkede.

Alle 4 artikler er skrevet af Ungdomsringens Kommunikationschef Charlotte Nyborg – og stammer fra Ungdomsringens elektroniske magasin, Digitale Nyheder, som findes på www.ungdomsringen.dk

 

| Senest opdateret 26-11-2013 |