Guide: Sådan guider du børn og unge på nettet

Guide_brug_internet_500

Børn og unge er digitalt indfødte. De har tjek på, hvordan de betjener medier, men forstår dem ikke nødvendigvis. Derfor har de brug for vejledning fra de voksne, der er omkring dem.

Børn og unge skelner ikke mellem livet online og offline og mellem deres færden foran skærmen og ude i den virkelige verden. En samtale i skolegården fortsætter på chatten derhjemme.

Børn og unge betjener net og sociale medier uden problemer og ofte bedre end voksne, men de forstår ikke nødvendigvis mekanismerne bag.

Samtidig kan grænserne for, hvordan man opfører sig på nettet flyde ud. For hvad kan man dele med sine veninder på værelset og på Facebook? Og hvilke konsekvenser kan det få, hvis man deler noget, man fortryder?

Det, man deler på nettet, kan aldrig blive slettet. Og andre kan dele det, siger Gitte Jakobsen, seniorrådgiver hos Red Barnet.

Ingen kontrol over fotos
Gitte Jakobsen rådgiver børn og unge, der skriver til brevkassen på sikkerchat.dk fra Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Brevkassen får jævnligt henvendelser fra 13-17-årige, der fortryder noget, de har lagt op i et chatrum, for eksempel på Facebook, Instagram eller Snapchat.

Det kan være intime billeder, de har sendt til en ven. Det kan være spændende og pirrende, men nogle gange går det galt. Billederne bliver delt, og de unge mister kontrollen og reagerer psykisk. Nogle bliver angste og har svært ved at sove om natten.

Hvis man har fortrudt et billede, kan man ikke gøre meget andet end at lukke sin konto. Og være opmærksom på det fremover, siger Gitte Jakobsen, som opfordrer de voksne til at være i dialog med børn om, hvordan de bør opføre sig på nettet. De skal lære at tænke over, hvad de deler med andre, og hvilke konsekvenser det kan få.

Børn tidligt på nettet
Børn er i dag på net og sociale medier i en tidlig alder, fortæller Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder i Medierådet for Børn og Unge. Hun oplever en stigende interesse for emnet fra klubber og skolebestyrelser. De har forskellige udfordringer alt efter børnenes alder, men en fælles udfordring er, at børn møder indhold, der ikke er alderssvarende. En anden udfordring er, at børn ikke er kritiske over for afsenderen på nettet.

Børn skal hjælpes til at lære at vurdere indhold og være kildekritiske. Som barn og ung har man ikke nødvendigvis forståelse for, at man skal skelne mellem afsendere, siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard og peger på børns møde med reklamer og markedsføring, der både dukker op på Facebook, i mails, på søgemaskiner og i blogindlæg.

Betaler med personlige oplysninger
Voksnes adfærd smitter af på børn, og det er derfor er vigtigt også at være en god rollemodel på nettet. Det kræver en indsats fra de voksne, som børnene omgiver sig med, siger hun.

Det kan også være svært for børn at forstå, at de betaler gratis sites med deres egne oplysninger. Mange hjemmesider beder om personlige data for at oprette en profil, ligesom man som bruger på sociale medier frivilligt afgiver et utal af oplysninger om sig selv i form af billeder, interesser og lokationer. Det kan voksne også have svært ved at gennemskue konsekvenserne af.

Ifølge Lisbeth Brunebjerg Holmegaard bør voksne omkring børn engagere sig både offline og online og lære dem, at de basale menneskelige værdier også gælder på nettet. Et godt udgangspunkt er, at man ikke skal skrive ting online, som man ikke ville sig.


Hvad er problemet med børn og unges adfærd på nettet?

Børn og unge er superbrugere i at betjene net og sociale medier, men ikke nødvendigvis i at forstå, hvordan man skal opføre sig i de fora. De har grundlæggende fire udfordringer:

Privatliv: Hvor går grænsen for, hvad man kan dele i chatrum og på nettet? Børn og unge kan komme til at dele fotos, de senere fortryder.

Cybermobning: Det er nemmere at skrive noget derhjemme foran en skærm end at sige det direkte. Det kan få grænserne til at skride.

Afhængighed: Den direkte tilbagemelding i form af likes og delinger kan skabe en lyst til mere, der kan være svær at styre.

Data: Man afgiver oplysninger om sig selv som betaling for gratis sites. Det kan være svært at gennemskue, hvor ens data havner henne, og hvordan de senere bliver brugt.


Sådan stopper du mobning på nettet

Råd til børn og unge, der oplever eller er udsat for mobning.

  • Kontakt den, der bliver mobbet. Når man er uden for fællesskabet, har man brug for nogen, der vil tale med en. Så tal/sms/send en sød besked til en, der bliver holdt udenfor. Sådan viser du, at personen ikke står alene.

  • Fortæl om mobningen til pædagoger, lærere og forældre. Bliv ved med at sige til dem, at de skal hjælpe med at ændre situationen.

  • Vær modig, og sig fra, hvis du oplever eller hører noget, der ikke er okay.

  • Fortæl det til nogen, du stoler på, hvis du bliver mobbet. Også selvom det kan gøre ondt.

  • Tæl til 10, før du sender et billede videre. Tænk på, om det kan være sårende for nogen.

  • Husk, at sms’er og beskeder kan opfattes meget anderledes, end de er tænkt.

  • Få hjælp ved at ringe til eller chatte med Børnetelefonen. 


Sikker på internettet - brug smartreglerne

Sæt grænsen. Blokér ubehagelige personer og hjemmesider. Læg ikke private oplysninger om dig selv ud på nettet.

Mød aldrig en ven fra nettet alene. Tal med dine forældre, hvis du vil mødes med en, du kun kender fra nettet. Gå aldrig alene til mødet.

Anmeld ulovligheder og snyd. Gem beviserne, og anmeld snyd eller ondskabsfuld opførsel.

Respekter andre. Skriv pænt, og læg ikke billeder eller private oplysninger om andre ud på nettet.

Tal med en, du stoler på. Husk, det hjælper altid at tale med nogen, hvis du har oplevet noget dårligt. 

| Senest opdateret 27-04-2015 |