Mere umodne og mere i søgelyset: De yngste børn i klassen får oftere diagnoser
Børn, der har fødselsdag i december, har større sandsynlighed for at få en diagnose som ordblindhed eller talblindhed, når de er 10 år, end børn, der har fødselsdag i januar, og derfor er næsten et år ældre, når de starter i skole. Det viser et omfattende finsk studie i 2021, der har undersøgt sammenhængen mellem relativ alder og diagnoser med specifikke indlæringsvanskeligheder.
Studiet omfatter samtlige finske børn født mellem 1996 og 2002. Ud af de næsten 400.000 børn havde lidt over 3.000 børn fået en diagnose med en specifik indlæringsvanskelighed, oftest ordblindhed, da de var fyldt 10 år.
Næsten dobbelt så høj sandsynlighed
”Når vi sammenlignede børn født i december med børn født i januar, var sandsynligheden for at få en diagnose med en specifik indlæringsvanskelighed næsten dobbelt så høj for de yngste børn i klassen, som for de ældste,” siger Bianca Arrhenius, læge og ph.d.-studerende på University of Turku og hovedforfatter på den videnskabelige artikel om resultaterne af studiet.
Forskning har tidligere vist, at de yngste børn i klassen oftere får diagnosen ADHD, og at de præsterer dårligere fagligt og oftere bliver mobbet. Derfor kom det ikke bag på forskerne, at der også er en sammenhæng mellem den relative alder og antallet af diagnoser med indlæringsvanskeligheder.
Forskere peger på markant forskel
Men de havde ikke forventet, at forskellen i antallet af diagnoser blandt de yngste og de ældste børn var så stor.
”Vi blev overraskede over, at effekten af den relative alder var så stærk. Det var uventet, fordi diagnoserne med indlæringsvanskeligheder bliver stillet på baggrund af meget standardiserede tests, som tager barnets alder med i betragtning,” siger Bianca Arrhenius.
Resultaterne gælder både for drenge og piger, og de gælder også børn, der ’kun’ har en indlæringsvanskelighed og ikke en ADHD-diagnose oveni, som mange børn med indlæringsvanskeligheder har.
Overraskende resultater
Det finske studie er det første af sin slags. Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser i Danmark. Dorthe Klint Petersen, konsulent, audiologopæd og tidligere forsker ved Københavns Universitet, har i mange år forsket i læsevanskeligheder og ordblindhed og har især beskæftiget sig med, hvordan de vanskeligheder kan forudsiges og forebygges.
Hun har ikke læst det finske studie, men finder umiddelbart resultaterne overraskende, da Børn&Unge ringer.
”Jeg ville ikke have en forventning om, at det var sådan, for ordblindhed er en meget specifik vanskelighed med noget helt bestemt i forhold til læsning, som man har svært ved,” siger hun.
Problem for både de ældste og de yngste
Forklaringen på, at de yngste børn får flere diagnoser, er sandsynligvis, at de ofte er mere umodne end deres ældre klassekammerater, og derfor er mere i søgelyset blandt lærere og pædagoger. De bliver oftere henvist til specialister og udredning, og det resulterer i flere diagnoser, siger Bianca Arrhenius.
Konsekvenserne rammer både de ældste og de yngste børn.
”Det er et problem for de ældste elever, som ikke alle får den diagnose, de ville have gavn af for at få mere støtte i skolen. Men der kan også være nogle uberettigede diagnoser blandt de yngste elever, som kan føre til et lavere selvværd eller andre psykosociale konsekvenser, fordi børnene har fået en diagnose, som i virkeligheden handlede om en umodenhed,” siger hun.
Vær opmærksom på barnets alder
Den finske forsker opfordrer til, at de professionelle omkring børnene er opmærksomme på betydningen af børnenes alder.
”Der er ingen lette løsninger på problemet, men muligheden for en mere fleksibel skolestart er formentlig en god ting,” siger Bianca Arrhenius, der dog understreger, at forskningen ikke er entydig på det punkt.
Færre udsætter skolestart
I Danmark er der inden for de seneste 10-15 år langt færre børn, der får udsat skolestarten, og flere er derfor yngre, når de starter i skole. Samtidig er der kommet meget mere fagligt indhold i børnehaveklassen.
Dorthe Klint Petersen mener, det er relevant at kigge på, hvilken undervisning barnet har modtaget indtil slutningen af tredje klasse, hvor man bruger ordblindetesten, og barnet får en reel diagnose.
”Der kan måske være nogle børn, som har de her vanskeligheder i 3. klasse, fordi de ikke har modtaget den rigtige undervisning,” siger hun.
Forebygge med relevante pædagogiske tilbud
Inden en diagnose kommer i spil, har skolerne andre testredskaber til at undersøge, om eleverne er på rette vej, eller om der er brug for at sætte ind for at forebygge.
”Vi kan ikke forebygge alle tilfælde, men vi kan hjælpe nogle bedre på vej. Det vigtigste i mine øjne er, om barnet får et relevant og veltilrettelagt pædagogisk tilbud, som hjælper,” siger Dorthe Klint Pedersen.
