Underretningspligt - sådan gør du

• Før underretningen

  • Hvis du fornemmer, at et barn mistrives, skal du diskutere dine iagttagelser og overvejelser med de ansvarlige voksne omkring barnet.
  • Det er altid en god ide at inddrage en pædagogisk konsulent, sundhedsplejerske eller pædagogisk-psykologisk rådgiver, som kan hjælpe jer med at overveje, om der er baggrund for en underretning.
  • Drejer mistanken sig om vold eller seksuelle overgreb, kan du desuden få telefonisk rådgivning fra SISO, Socialministeriets professionelle rådgivning i sager på vold og seksuelle overgreb. Det sker på tlf. 20 77 11 20. 
  • Så vidt det er muligt og ikke til fare for barnet, bør forældrene informeres om underretningen.

• Underretningen

  • Underretningen bør altid være skriftlig.
  • Underretningen skal omfatte konkrete og præcise iagttagelser af, hvor og hvordan barnet har problemer.
  • Underretningen kan omfatte faglige vurderinger og overvejelser og eventuelle forslag til, hvad der skal gøres.

• Efter underretningen

  • Kommunen kan ringe og bede om supplerende oplysninger. Bed om en tænkepause og ring tilbage senere, efter du har talt med dine kolleger.
  • I kan få oplysninger om, der bliver foretaget undersøgelser, men ikke om, hvilke  undersøgelser eller foranstaltninger der etableres for barnet eller familien.
  • Hvis forældrene har lyst til at drøfte forløbet, kan I naturligvis gøre det.

Læs pjecen, Når mistanken opstår.

Læs Børn&Unges guide: Bliv klogere på underretninger.

| Senest opdateret 27-11-2013 |