Tilsynspligt

Tilsynspligten over for institutionens børn indebærer, at institutionen må holde øje med, at børnene ikke udsætter hinanden for skaderisiko, og at de ikke udsætter andre børn for skade.

Tilsynet med børnene afhænger naturligvis af deres alder, således at det stærkeste tilsyn må føres med de små børn, medens man, når børnene nærmer sig skolealderen, ikke behøver at udøve så intensivt et tilsyn.

Tilsynet må først og fremmest gå ud på, at børnene under deres ophold i institutionen ikke kommer i besiddelse af farlige ting som knive, skarpe, spidse sakse eller andre genstande og stoffer, som de ikke er tilstrækkeligt udviklede til at kunne magte.

Tilsynet omfatter endvidere, at arbejdet i institutionen tilrettelægges således, at børnene ikke udsættes for unødvendig risiko for skade, når de leger eller færdes på institutionen, og når de med institutionen er ude på tur.
De krav, der kan stilles til omfanget af tilsynet, er belyst i nogle domme:

Sagen om batteriet og saksen
En dreng på 6 år og 7 måneder sad sammen med et par jævnaldrende i en stue beregnet for de store børn, mens den pædagog, der havde tilsynet, drak kaffe med nogle kolleger i et tilstødende værelse, hvorfra hun gennem åbentstående fløjdøre kunne iagttage børnene. Mens hun et kort øjeblik var borte for at hjælpe en fireårig pige på toilettet, fik drengen fat i et dørklokkebatteri, som han havde haft med, men som var blevet taget fra ham ved hans ankomst til børnehaven. Batteriet var blevet anbragt oven på et 120 cm højt skab.
Drengen fik endvidere i et uaflåst skab fast på en 10-12 cm lang saks med afrundede spidser, og mens han sad og prikkede i batteriet med saksen, stak han sig i øjet og mistede derved synet på øjet.

Spørgsmålet om børnehavens erstatningsansvar på grund af mangelfuldt tilsyn blev prøvet både ved landsretten og ved Højesteret, og ved begge instanser blev børnehaven frifundet, men ved både landsret og Højesteret var dommerne uenige, og flere af dommerne ville have dømt børnehaven.

Flertallet af dommerne mente, at pædagogen fra sin plads i den ene stue havde været i stand til at se og høre børnene i den anden stue. Når man endvidere tog hensyn til, at der i denne stue kun befandt sig nogle få større børn, hvis beskæftigelse ikke kunne antages at medføre nogen fare, fandt flertallet af dommerne, at den omstændighed, at den tilsynsførende for et meget kort tidsrum havde forladt værelset for at hjælpe den fireårige pige, ikke kunne anses for et uforsvarligt forhold. De fandt heller ikke, at man kunne bebrejde børnehaven, at saksen, der efter sin type måtte anses som ret ufarlig, var blevet opbevaret i et uaflåst skab.

Endelig fandt dommerne, at drengen efter sin alder på 6 år og 7 måneder måtte være klar over, at han hverken måtte tage batteriet eller saksen, og at der derfor ikke var grundlag for at pålægge børnehaven ansvar for skaden.
Den ene af de dommere, der ville have dømt børnehaven, fandt ikke, at børnehaven havde opfyldt sin tilsynspligt ved den pågældende lejlighed, og at pædagogerne under kaffedrikningen ikke havde kunnet overskue, hvad børnene foretog sig i den inderste stue. En anden dommer, der ville have dømt børnehaven, mente, at det var usandsynligt, at drengen kun havde leget med saksen og batteriet i det korte tidsrum, hvor pædagogen hjalp den fireårige pige på toilettet.

Sagen viser, hvor vanskeligt det er at vurdere, hvor nøje personalet i en børnehave har pligt til at holde tilsyn med børnene.

I en anden sag blev institutionen dømt for manglende tilsyn:

Sagen om skruetrækkeren
Under en leg i en kommunal børnehave fremtog en femårig dreng en skruetrækker, som han uden personalets vidende havde haft med hjemmefra, og med denne tilføjede han en seksårig kammerat en alvorlig hovedlæsion, der medførte invaliditet.
Skaden skete på en byggelegeplads på børnehavens område, mens de ansatte opholdt sig sammen med de øvrige børn et stykke fra de to drenge.

Retten udtalte, at det forhold, at børnene i perioder helt havde været overladt til sig selv kunne have afsvækket den tilskyndelse, drengene ellers ville have haft til at opfylde børnehavens disciplinære krav til deres adfærd, og at det må formodes, at dette har været afgørende for den måde, deres leg havde udviklet sig på. Ulykken var måske ikke sket, hvis personalet jævnligt havde vist sig i nærheden af børnene, og kommunen blev dømt til at betale erstatning.

Må børn lege alene?
Et af de vigtige spørgsmål om tilsyn med børnene er, om der altid skal være tilsyn der, hvor børnene er, i den forstand at der fysisk skal være voksne til stede, f.eks. når børnene leger på legepladsen.

Som det fremgår af sagen om batteriet og saksen, fandt man det ikke uforsvarligt, at pædagogen i et kort tidsrum havde forladt den stue, hvor børnene befandt sig. Og af sagen om skruetrækkeren fremgår det på den anden side, at man fandt det uforsvarligt, at børnene i perioder havde været helt uden opsyn. Her havde tilsynet formodentlig været i orden, hvis nogle fra personalet var gået rundt på legepladsen og på den måde jævnligt havde haft opsyn med de enkelte børn.

Der er ikke faste regler for f.eks., hvor mange børn der må være ude at lege alene. Også her må personalet vurdere, hvad der er forsvarligt, og der kan ikke opstilles en fast regel i institutionen om, at der altid må være 4 børn ude uden voksne. Det skal vurderes i forhold til børnenes alder, hvilke børn der er tale om, og om der er særlige faremomenter til stede. Normalt vil det være forsvarligt, at et mindre antal børn leger ude, uden at der er voksne på legepladsen, men det betyder ikke, at børnene må være uden opsyn, idet der jævnligt skal kigges efter børnene og skrides ind, hvis situationen begynder at blive farlig.

Børns færden mellem institution og skole
BUPL får jævnligt spørgsmål om, hvilke regler der gælder om ansvar og erstatning, når børn går fra børnehave eller fritidshjem til skole, eller retur fra skole til institution.
De eneste præcist beskrevne regler herom findes i bekendtgørelse om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.

Efter denne bekendtgørelse har skolen tilsynspligt på et område, der omfatter skolens bygninger og fortovs-, gade- og vejareal umiddelbart uden for skolen. Elevernes skolevej i øvrigt er ikke omfattet af skolens tilsyn. Tilsynspligten indtræder 10 minutter før undervisningstidens begyndelse og ophører ved udløbet af det tidsrum, hvor eleverne normalt har forladt skolen. Disse regler, der beskriver skolens tilsyn, gælder også for børn i børnehaveklasse.

Dette beskriver imidlertid ikke daginstitutionernes ansvar. Dette ansvar skal bedømmes ud fra de almindelige erstatningsansvarsregler, dvs. en vurdering af, hvornår der er handlet forsvarligt. Har de ansatte ikke handlet forsvarligt, men derimod handlet culpøst, som beskrevet foran, kan der ifaldes erstatningsansvar.
I forbindelse med børnenes gang mellem skole og institution har de ansatte handlet forsvarligt, hvis de sikrer sig, at børnene forlader institutionen i god ro og orden, og de er samtidig forpligtet til at gribe ind, hvis de ser, at børnene ikke færdes forsvarligt, men f.eks. kører 2 på én cykel, slås med tasker mv.

Har personalet taget rimeligt højde for den situation, at børnene skal færdes alene i trafikken, har personalet opfyldt sin tilsynsforpligtelse.
Naturligvis skal det være efter aftale med barnets forældre, at barnet selv færdes i trafikken, og det må anbefales, at en sådan aftale foreligger skriftligt.

Farlige indretninger
Der kan også blive tale om erstatningsansvar for indretninger og anlæg, der ikke er forsvarlige. I en landsretsdom blev en selvejende institution fundet erstatningsansvarlig for personskade, der var sket ved, at en 2 år gammel dreng under leg løb ind i en låsegaffel på en låge til legepladsen. Låsegaflen (en metalbøjle) var anbragt lavt på lågen, og drengen beskadigede sit øje.
I denne sag var der ikke tale om mangelfuldt tilsyn, men om en for små børn farlig, uforsvarlig indretning, og derfor erstatningsansvar.

Noget lignende kan være tilfældet med legepladsers legeredskaber, som kan være farlige på grund af forkert indretning eller på grund af dårlig vedligeholdelse.
Bliver personalet opmærksomme på farlige forhold på legepladsen, f.eks. ud fra BUPL's bog om legepladssikkerhed, skal de straks gøre deres arbejdsgiver - bestyrelse eller kommune - opmærksom på faren.

Det er derefter arbejdsgiverens ansvar at foretage ændringer, så faren kan undgås, og det er også arbejdsgiveren, der bliver erstatningsansvarlig, hvis der sker ulykker på grund af en farlig indretning. Men det fritager ikke personalet for dets tilsynsforpligtelse, som også kan være skærpet, hvor man ved, der eksisterer en særlig fare.

 

| Senest opdateret 01-11-2016 |