Hvad må jeg skrive i min facebook-gruppe?

Jeg er i facebook-gruppe med syv andre ledere. Vi sparrer med hinanden og diskuterer dilemmaer og problemstillinger fra vores hverdag som ledere. Vi arbejder i forskellige kommuner, men kender hinanden fra diplom i ledelse, og vi har rigtig meget gavn af at chatte med hinanden om stort og småt. Det er jo en lukket gruppe, men nu er jeg blevet lidt nervøs for, om jeg skal passe på, hvad jeg skriver?

Kære leder
Du skal være opmærksom på, at facebook-chat ikke er en privat samtale. Det betyder, at du skal overholde samme regler, som hvis du ytrer dig offentligt.

Du skal for det første være meget opmærksom på din tavshedspligt. Hvis du skriver noget om børn, forældre eller medarbejdere, må det ikke indeholde tavshedsbelagte oplysninger.

Husk, at selv om du ikke nævner navne, er det som regel meget nemt at identificere både børn, forældre og medarbejdere med tilknytning til institutionen.

Du skal også passe på dit sprog. Du må ikke bruge grove og fornærmende vendinger. 

Få viden om regler, krav og løsninger på nogle af de problematikker, der kan opstå, når man navigerer på de sociale medier.

Se også Børn&Unges guide til, hvordan du færdes trygt på facebook 

Mere om ytringsfrihed

Tema om ytringsfrihed på bupl.dk
Indgang til viden og materialer om ytringsfrihed.

Tema om ytringsfrihed som pdf
Historier, viden og materiale om ytringsfrihed i layoutet og printbar version. 

Du har frihed til at ytre dig - Kend din ret til kritik
81 procent af pædagogerne og 67 procent af institutionslederne mangler viden om deres ret til at ytre sig, viser en undersøgelse foretaget af BUPL i forsommeren 2015. Guiden klæder dig på til kritik.

Guide: Ytringsfrihed - kend dine rettigheder og pligter
Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed, men det betyder desværre ikke, at arbejdsgiveren altid respekterer den. Derfor er det vigtigt at kende sine rettigheder og pligter på området.

Pædagoger tør ikke tale frit
Pædagoger undlader at ytre sig kritisk om deres arbejdsforhold, selv om de gerne vil. Og de bliver flere og flere, viser undersøgelse. Det undrer hverken BUPL eller sociolog Rasmus Willig, at pædagogerne er bange for at udtale sig, mens KL ikke forstår frygten.

Jespers mandat: Det er min pligt at råbe op
Pædagoger i Randers tør ikke lægge navn til kritik af dårlige normeringer og presset arbejdsmiljø. Men som fællestillidsrepræsentant er det min pligt, siger Jesper Kragh.

Ny forskning: Selvcensur fører til moralsk stress
Udøvelse af selvcensur på arbejdspladsen kan føre til moralsk stress og udbrændthed for den ansatte. Især hvis den ansatte har et demokratisk sindelag, forklarer forsker.

Brug din ytringsfrihed: For Mette betød det ros og lydhørhed
Pædagoger er bange for at bruge deres ytringsfrihed, men de, der tør tale, oplever sjældent negative konsekvenser. Pædagog og meningsdanner Mette Munck Theisen får ros.

Whistleblowerordninger indkapsler kritikken
Flere kommuner har fået en whistleblowerordning, som skal hjælpe ansatte ud med kritik af problematiske arbejdsforhold. Men ordningerne kan virke stik imod hensigten, siger forsker. Ny betænkning fremhæver både fordele og ulemper ved whistleblowing.

Mere end hver tredje leder holder mund med kritik
36 procent af lederne lægger låg på i stedet for at ytre sig kritisk offentligt, viser en undersøgelse om ytringsfrihed foretaget af BUPL i forsommeren 2015.

| Senest opdateret 08-07-2016 |