Nyt job: Sådan forbereder du dig til lønsamtalen

Få gode råd til jobsamtalen i forhold til løn.

Inden samtalen

  • Gå din lønseddel igennem og få overblik over din aktuelle løn, så du kan vurdere dit lønkrav til den nye stilling.  Læg for eksempel mærke til, hvad du får i løn, tillæg og pension.
  • Tag kontakt til din lokale fagforening om forhør dig om stillingen i forhold til for eksempel særlige aftaler og tillæg.
  • Overvej om den nye stilling indebærer tillæg eller særlige kvalifikationer, der bør honoreres. Dette kan din fagforening også hjælpe dig med at finde ud af. 
  • Er der tale om en nyoprettet stilling, er det særligt vigtigt, at du sikrer dig, at der er indgået aftale med BUPL om stillingens aflønning, før du accepterer og tiltræder stillingen.

Ansættelsessamtalen

  • Drøft og noter aftaler om løn, øvrige vilkår, fremtidsperspektiver for kompetence- og lønudvikling. 
  • Send dine noter til din kommende arbejdsgiver, så du er sikker på, at I er enige om, hvad I aftalte.

Efter samtalen

  • Kontakt din lokale fagforening eller tillidsrepræsentant, hvis du får tilbudt jobbet, så lønaftalen kan komme på plads.
  • Vær opmærksom på, at det er et stærkere udgangspunkt for lønforhandlingen, hvis du ikke har sagt ja til stillingen før forhandlingen begynder.
  • BUPL anbefaler, at du først underskriver ansættelsesbrevet for stillingen, når alle aftaler er på plads.

Læs mere om jobsøgning

| Senest opdateret 07-11-2016 |