Jeg er på barselsorlov - optjener jeg ret til ferie med løn imens?

Ja, som udgangspunkt optjener du ret til ferie med løn under barselsorlov.

Du optjener ret til ferie med løn, når du:

  • Holder barselsorlov med løn
  • Er på barselsdagpenge og der samtidig indbetales sædvanligt pensionsbidrag.

Du har dermed ret til at holde ferie med løn i det følgende ferieår, som om du ikke havde været på barselsorlov, men kun hvis du er ansat hos den samme arbejdsgiver. 

Hvis du ikke er ansat det samme sted i det næste ferieår, får du 12½ procent feriegodtgørelse og kontant godtgørelse af din egen indbetaling til pensionsordningen.

Den ferie, du ikke kan afholde på grund af barsel, kan enten udbetales uden at du holder ferie eller efter aftale med din arbejdsgiver overføres til næste ferieår. En aftale om at overføre ferie skal være skriftlig.
| Senest opdateret 05-07-2016 |