Hvad sker der, hvis min ugentlige nul-dag (arbejdsfri dag) falder på en søgnehelligdag?

Du får ikke en hel fridag på et andet tidspunkt, men du bliver kompenseret forholdsmæssigt for de timer, du kunne have arbejdet, hvis du ikke havde haft en arbejdsfri dag i forvejen. Dette svar gælder for dig, som er ansat i en kommunal eller selvejende institution.

Eksempel:
Du arbejder 20 timer om ugen fordelt på mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag og fredag har du nul-dage (arbejdsfrie dage). For timerne skærtorsdag og langfredag "kompenseres" du, således at du får reguleret din arbejdstid med den forholdsmæssige værdi af den betalte frihed, søgnehelligdagene repræsenterer.

Kompensationen er, at din arbejdstid skal reguleres, så du arbejder færre timer, i dette tilfælde 2 x 4 timer mindre, nogle andre dage. Din arbejdstid kan godt reguleres på forhånd, så der i god tid inden skærtorsdag og langfredag i dette eksempel, sker en justering af arbejdstiden.

OBS - Er du ansat på en privat daginstitution, så find svar på dit spørgsmål herunder:
Jeg er ansat på 30 timer, og nu falder min ugentlige fridag sammen med skærtorsdag. Har jeg krav på en erstatningsfridag? 

| Senest opdateret 22-05-2017 |