Jeg har ikke lyst til at tage et arbejdsmiljøproblem op i min institution, men noget skal gøres - hvem kan jeg så kontakte?

Du kan kontakte din lokale fagforening eller Arbejdstilsynet.

Inden du kontakter Arbejdstilsynet bør du kontakte din lokale fagforening og drøfte sagen med dem. De kan hjælpe dig med at præcisere problemet og med, hvordan du griber det bedst an.

Hvis du ikke kan tale med din arbejdsmiljørepræsentant, leder eller andre kolleger om et problem i forhold til arbejdsmiljøet, kan Arbejdstilsynet i nogen tilfælde komme på tilsyn og undersøge arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Kontakt til Arbejdstilsynet
Din henvendelse (telefonisk eller e-mail) bør indeholde følgende overvejelser:

  1. Hvad er de arbejdsmiljømæssige problemer? 
  2. Hvad betyder arbejdsmiljøproblemet for arbejdspladsen? 
  3. Hvor mange personer er omfattet af problemet? 
  4. Hvornår opstod problemet, og hvor længe forventes det at være der? 
  5. Har institutionens leder og/eller arbejdsmiljørepræsentant været involveret?

Du har ret til at være anonym. Arbejdstilsynet kan dog have brug for dine kontaktoplysninger, som naturligvis behandles fortroligt.

Hvis Arbejdstilsynet kommer på tilsyn i din institution vil de ikke fortælle, at der har været en henvendelse.

Kontakt din fagforening

Kontakt Arbejdstilsynet, se kontaktoplysninger på arbejdstilsynet.dk

| Senest opdateret 08-07-2016 |