Guide: 3 gode råd ved fyring

Står du foran en fyring? Læs først de tre huskeregler om afskedigelse.

  • Sig ikke op under pres
    Du må aldrig lade dig presse til selv at sige op.

    For det første betyder det næsten altid tre ugers karantæne i arbejdsløshedskassen.

    For det andet gør det det meget vanskeligt for BUPL at hjælpe dig. Det er der ellers gode muligheder for, fordi alle såkaldte uansøgte afskedigelser (bortset fra løse vikariater og andre timelønsansættelser) skal forbi BUPL til udtalelse.
     
  • Grunden til fyringen er vigtig!
    Ved en fyring er begrundelsen for afskedigelsen afgørende for, om du får karantæne i a-kassen eller ej. Du har pligt til at opgive den korrekte årsag til fyringen, men din arbejdsplads bør være opmærksom på, at en ubetænksom formulering kan medføre karantæne i a-kassen.

    For eksempel kan begrundelsen 'samarbejdsvanskeligheder' nogle gange tolkes som 'manglende vilje til samarbejde' - og bliver dermed grundlag for en karantæne i a-kassen. Det betyder, at du ikke kan få dagpenge i de første tre uger af din ledighed.
     
  • Tag BUPL med fra starten
    Det er vigtigt, at BUPL kommer ind i billedet så tidligt som muligt, helst inden en konflikt udvikler sig til en afskedigelsessag. Det gælder især i sager om samarbejdsvanskeligheder.

    Du vil altid få en kontaktperson i din lokale fagforening, som kan rådgive dig undervejs i sagens forløb.

Nedsat kontingent for ledige

Husk at du som ledig kan få 50 % rabat på din kontingent til BUPL.

Læs om nedsat kontingent

 
| Senest opdateret 09-12-2013 |