Masse-afskedigelser

Arbejdsgiveren skal i følge loven indlede forhandlinger med personalet for at undgå eller begrænse afskedigelser, hvis der skal afskediges i større omfang.

Loven forpligter arbejdsgivere, som står foran at skulle foretage afskedigelser i større omfang, til at indlede forhandlinger med repræsentanter for personalet for at nå frem til en aftale, så afskedigelserne kan undgås eller begrænses. Hvis afskedigelser alligevel sker, skal man via forhandlingerne søge at afbøde følgerne af disse, særligt ved omplacering eller omskoling.

Loven gælder for alle arbejdsgivere og skal anvendes, når der inden for 30 dage påtænkes afskedigelser af mindst 10 personer i virksomheder, som normalt beskæftiger mellem 20 og 100 ansatte. Er der flere ansatte, skal der være tale om afskedigelser på mindst 10 pct. af antallet. Reglerne skal også anvendes, hvis der sker mange afskedigelser af flere forskellige grunde. Tillidsrepræsentanterne skal have alle relevante oplysninger. Desuden skal arbejdsgiveren underrette Arbejdsmarkedsrådet.

Denne forpligtelse til at forhandle erstatter eller erstattes ikke af reglen om høring inden afsked efter BUPL's overenskomst, og de normale opsigelsesvarsler vil stadig være gældende, hvis der sker afsked.

| Senest opdateret 30-03-2016 |