Forskning: Udvikling af nye dokumentationsformer på daginstitutionsområdet

Der er skabt nye former for dialog og samarbejde om kvalitet på dagtilbudsområdet i et banebrydende udviklings- og forskningsprojekt i Ballerup og Frederikssund kommune.

I projektet har børn, pædagoger, ledere, forvaltningsfolk og politikere eksperimenteret med såkaldte udviklingslaboratorier, hvor de ud fra deres særlige perspektiver har delt erfaringer og viden om livet og pædagogikken i daginstitutioner. 

Forskningsprojektet som er afsluttet i 2012 med rapporten "Nye Muligheder for Samarbejde i Styring og Organisering af Dagtilbud?" peger på en række positive resultater, som bakkes op af projektdeltagerne.

Pædagoger ser eksempelvis deres praksis reflekteret i politiske beslutninger, embedsmænd giver udtryk for at løse deres opgave bedre og politikerne, at de kan  træffe bedre beslutninger.

Projektperiode
Forskningsprojektet er afsluttet i 2012.

Projektdeltagere
Projektets ledere er professor Preben Melander, Copenhagen Business School, og Pernille Hviid, Københavns Universitet

Nyhedsbreve om projektet
Artikler og rapporter om projektet
Innovationspartnerskab - Pædagogiske Udviklingslaboratorier.
En kort beskrivelse af arbejdet med og resultaterne af projektet, målrettet til politikere, embedsmænd og andre kommunale beslutningstagere og interessenter.

Hent Ledetråden nr. 4/2012
Læs historien "To dokumentationsforskere: Dialog er vejen frem".

Hent artiklen "Laboratorier er modspil til målregimet"
Artiklen er fra Børn&Unge Forskning.

Hent tema om dokumentation under forandring
Tema fra pædagogernes fagblad Børn&Unge 

Hent artiklen "Udvikling af nye dokumentationsformer for daginstitutionsområder"
Artiklen er skrevet af Mie Plotnikof, Pernille Hviid og Preben Melander

Hent hele rapporten "Nye muligheder for samarbejde i styring og organisering af dagtilbud"

Læs kort præsentation af projektet

Projektet er støttet af BUPL's forskningspulje.

| Senest opdateret 18-02-2014 |