Forskning: Sprogvurdering – når ord får betydning

Med udgangspunkt i Dagtilbudslovens krav om sprogvurderinger undersøger projektet, hvordan kravene om dokumentation og evaluering sætter sig igennem og påvirker den pædagogiske praksis.

Projektet tager afsæt i lovkrav om tilbud af sprogvurdering til alle 3-årige, som er vedtaget ud fra et ideal om tidlig indsats for børn med såkaldt særlige behov.

Familiestyrelsen lægger op til, at pædagogen anvender bestemte metoder og kategorier til at sprogvurdere barnet og til at afklare, hvorvidt der er behov for en understøttende indsats.

En problemstilling forbliver imidlertid ubenævnt – nemlig forholdet mellem sprogvurdering og de metoder, som ligger til grund for en konkret vurdering af barnets sprog. Sprogvurdering er ikke et neutralt redskab, men afspejler som anden evaluering bestemte normer og værdier.

Projektet belyser og analyserer kritisk, ud fra hvilke kategorier og metoder pædagogen forventes at vurdere barnets sprog, hvad hun gør i praksis, og de problemfelter og dynamikker som opstår lokalt her ud af.

Problemstillingerne perspektiveres og diskuteres i forhold til andre nordiske landes evaluerings- og dokumentationskrav, og hvad der her fordres i forhold til barnets sprog.

Projektperiode
2009 - 2012

Projektdeltagere

  • Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, cand.mag., ph.d-studerende, Københavns Universitet, Institut for Medier, Formidling og Erkendelse, afd. for pædagogik

  • Peter Ø. Andersen, Københavns Universitet, Institut for Medier, Formidling og Erkendelse, afd. for pædagogik.

Læs artiklen "På jagt efter børns sprog" fra Børn&Unge Forskning

Projektet er støttet af BUPL's forskningspulje. 

| Senest opdateret 25-11-2014 |