BUPL's forskningspolitik

Retten til at definere pædagogisk praksis, pædagogisk kvalitet og betingelserne for pædagogisk arbejde baserer sig i stigende grad på forskningsresultater og undersøgelser. Derfor satser BUPL på forskning

Historien bag BUPL's forskningssatsning
På BUPL's kongres i 2006, blev det beslutte at afsætte 20 mio. kr. til etableringen af en forskningspulje. Beløbet blev afsat over 2 år med det formål at støtte forskning inden for pædagogprofessionen og formidlingen heraf. I 2008 blev puljen gjort permanent, og midlerne til puljen udgør nu 2-3% af kontingentindtægterne. 

I 2011 blev det besluttet at dele forskningspuljen op i tre dele:

  1. BUPL's Forskningspulje
  2. BUPL's Udviklingspulje
  3. Forskningsformidling

Formålet med BUPL's forskningssatsning 
BUPL vil som professionsfagforening markere og etablere sig som en varig og markant interessent i det pædagogiske forskningsfelt. Pædagoger har krav på ny og relevant viden om pædagogisk arbejde og pædagogprofessionen. Derudover er forskning og viden en afgørende faktor for at styrke fagligheden. Derfor støtter BUPL forskning.

  1. Baggrund og principper bag BUPL's Forskningspulje.
  2. Baggrund og principper bag BUPL's Udviklingspulje.

Støttede projekter
Se en samlet oversigt over de støttede forskningsprojekter

Formålet med BUPL's forskningssatsning

...er, at BUPL som professionsfagforening markerer og etablerer sig inden for pædagogisk forskning - fordi pædagoger har krav på ny og relevant viden om pædagogisk arbejde og pædagogprofessionen. Pædagogisk viden er afgørende for at styrke pædagogernes faglighed og kvalificere det pædagogiske arbejde. Samtidigt aftvinger det respekt, at pædagoger kan formidle, hvad de ved, kan og gør.

 
| Senest opdateret 28-05-2014 |