Udenlandske pædagoger beriger dansk pædagogik

12/16/2016

Mange indvandrere i ­Danmark ­finder job i dag- og fritidsinstitutioner. Her lærer de ikke bare danske værdier, de beriger også dansk pædagogik med den kultur og de værdier, de kommer med, siger BUPL’s næst­formand Birgitte Conradsen.

Af Trine Vinther Larsen / Foto: Per Morten Abrahamsen / Grafik: Sara Efazat

Når man kommer til Danmark, så tager man Danmark til sig med det værdisæt, vi har her'. Sådan sagde Inte­grationsminister Inger Støjbjerg (V) om god integration i forbindelse med DR’s netop lancerede integrationstema ’Vi deler Danmark’.

Men spørger man næstformand i BUPL Birgitte Conradsen, går god integration begge veje.

»Selvfølgelig skal vi skal have forventninger, men i stedet for kun at møde indvandrere med krav om alt muligt, de skal efterleve fra vores kultur og ­vores værdier, bør vi også være åbne overfor, hvad de ­kommer med til os. Kun når integrationen går begge veje, kan vi udvikle os sammen,« siger hun.

Kommer med samba og kalligrafi
Børn&Unge har interviewet fem pædagoger med ind­vandrer­baggrund. På deres pædagogiske arbejdspladser bidrager de med elementer fra deres egen kultur. 

Brasilianske Magali Canavarros De Franca ­danser samba med børnene og fortæller om brasiliansk ­indianerkultur. Russiske Irina Aksengor videre­bringer russiske folkeeventyr. Og iranske Mohammad Arabi Hosseini introducerer sine skole- og SFO-børn til ­persisk musik og kalligrafi.

»De får plads til at lave projekter med bund i deres egen kultur. Jeg tænker, at det beriger pædago­gikken og arbejdspladsen,« siger Birgitte Conradsen.

Bliver integreret
Selv føler pædagogerne sig også beriget.

»Jeg lærer stadig sprog af børnene, møder alle ­samfundslag blandt forældrene og lærer om ­arbejdspladskultur af det tætte samarbejde med mine ­kolleger. Pædagogjobbet er det bedste for at blive inte­greret,« siger Mohammad Arabi Hosseini.

Også Magali Canavarros de Franca, der fik sin pædagoguddannelse i Danmark, er glad for valget.

»Når man ikke har meget familie i landet, er det fantastisk at gå på gaden, hvor børn, man har haft gennem årene, hilser på en,« siger hun.

Hun oplever også børnene som særligt åbne.

»De spørger bare: Hvorfor ser du sådan ud, taler sådan eller gør sådan? Og svarene accepterer de,« siger hun.

Mange bliver pædagog
Undersøgelsen ’Indvandreres beskæftigelse i Danmark’ fra Rockwool Fonden har netop vist, at børneomsorg og pæda­gogisk arbejde ­ligger i top 10 over de områder, hvor flest indvandrergrupper finder ­beskæftigelse.

Stillingen ’pædagog’ står på Danmarks ’positiv­liste’ over erhverv med arbejdskraftmangel og særlig let adgang til ­arbejdsmarkedet.

Tal fra Danmarks Statistik fra 2014 viser, at 3.012 indvandrere er ansat som pædagoger i klubber og dag- og fritidsinstitu­tioner. Det svarer til 6,1 procent af de ansatte pædagoger på områderne.

Læs hele temaet i Børn&Unge her


Indvandrere i tal

  • Danmark har 568.952 indvandrere, svarende til 10 procent af befolkningen.
  • Mindst 10.000 indvandrere har pædagoguddannelsen som højeste uddannelse – det er den mest populære mellemlange videregående uddannelse for gruppen. 
  • Flest indvandrere får kortere uddannelser indenfor handel og kontor, ­omsorg og pleje og maskinteknik og produktion. 
  • Indvandrere, som kommer til Danmark i deres voksenliv og arbejder, bi­drager økonomisk med langt mere, end de ­forbruger af offentlige finanser. 

Kilder: Tænketanken DEA, Rockwoll Fonden og Danmarks Statistik.


| Senest opdateret 19-12-2016 |