Samarbejdet halter: Pædagoger og lærere har ikke tid

05/16/2017

»Kommuner og skoleledere har et stort ansvar for, at der bliver skabt bedre rammer for samarbejdet,« siger Elisa Bergmann om resultaterne at den nye EVA-rapport, der viser, at mange pædagoger og lærere ikke har tid til den fælles forberedelse.

Otte ud af ti lærere bruger et kvarter eller mindre om ugen på forberedelse med pædagogerne.  Det er dybt problematisk, mener BUPL’s formand.

Af Signe Skelbæk

Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har politikere gjort det klart, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere var afgørende for, at reformen kunne blive en succes. Men samarbejdet er stærkt udfordret. En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at otte ud af ti lærere bruger et kvarter eller mindre om ugen på forberedelse og evaluering med pædagogerne.

Heraf bruger 45 procent af lærerne slet ikke tid på fælles forberedelse, mens 38 procent ikke bruger tid på fælles evaluering. I rapporten peger lærere og pædagoger på, at det er de forskellige mødetider, der blandt andet gør det svært at finde tid til den fælles sparring. Derfor mener BUPL’s formand, Elisa Bergmann, at samarbejdet skal struktureres.

»Det er svært at få et velfungerende samarbejde med lærerkollegaerne, når der ikke er tid til at mødes og planlægge undervisningen. Det er ikke nok at mødes tilfældigt på gangen eller forsøge at koordinere i frikvarteret. Der skal skabes langt bedre rammer for samarbejdet,« fastslår Elisa Bergmann.

Viljen er der
På trods af at relativt få pædagoger og lærere har tid til fælles forberedelse, siger 91 procent af de adspurgte pædagoger, at de i høj eller nogen grad ser en værdi i, at lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen. Det er positivt for samarbejdet, mener Elisa Bergmann.

»Pædagogerne er altid gået konstruktivt til opgaven i skolen, og de arbejder benhårdt for at få etableret et godt samarbejde med lærerne. Som i sidste ende jo er til glæde for børnene. Både fagligt og socialt,« siger Elisa Bergmann og fortsætter:

»Men kommuner og skoleledere har et stort ansvar for, at der bliver skabt bedre rammer for samarbejdet. Det er netop i disse uger, at skemaet for næste skoleår falder på plads. Der skal lægges mere luft ind, så pædagoger og lærere kan mødes og planlægge og evaluere sammen,« siger hun og foreslår, at der tilføres flere penge til netop det faglige samarbejde.

Reformen spænder ben
Og det er netop manglen på tid hos begge parter, der gør, at samarbejdet lider, viser EVA-rapporten. Det genkender Klaus Lynghøft Nielsen, der er pædagog på mellemtrinnet på Korsvejens skole og i miniklubben i Tårnby.

»Vi har ikke fast tid sammen, simpelthen fordi det er svært at mødes med lærerne, når de har så lidt forberedelsestid. De forbereder sig jo typisk om eftermiddagen, og der har vi børnetid. Hos os har vi dog valgt at prioritere sådan, at vi pædagoger går fra først på eftermiddagen for at mødes med lærerne en times tid. Men det betyder, at vores kolleger i miniklubben skal løbe lidt stærkere, i den time hvor vi forbereder os,« siger Klaus Lynghøft Nielsen.

Og det ærgrer ham, for på Korsvejens skole er der generelt stor gensidig respekt mellem lærere og pædagoger, og Klaus er ikke i tvivl om, at hvis blot lærerne fik afsat mere tid til forberedelsen, så ville de bruge den sammen med pædagogerne.

»Når vi endelig har tid, så er det guld værd for undervisningen. Vi får skabt noget helt unikt, som børnene synes er det fedeste. På den skole, jeg arbejder på, der har vi nogle enormt dygtige lærere, der meget gerne vil inddrage os, men de har simpelthen ikke tid til det,« siger han og understreger, at der skal skabes bedre rammer for samarbejdet, frem for at kritisere de enkelte skoleledere.

BUPL’s formand genkender konsekvenserne af den manglende forberedelsestid, og pointerer, at den spænder ben for at lærere og pædagoger kan få gavn af hinandens kompetencer.

»Konsekvensen er jo, at man arbejder parallelt i stedet for at udnytte det tværfaglige samarbejde. Hvis et samarbejde mellem to professioner og to kulturer skal skabe et fælles tredje, så kræver det, at man har et fælles sprog. Vi ved, at der hvor man bruger rigtig mange kræfter og ressourcer på samarbejdet, der fungerer reformen langt bedre, for så forstår man at udnytte to professioner, som sammen har fokus på børnenes trivsel, dannelse og læring«, siger BUPL’s formand Elisa Bergmann til Politiken. 

| Senest opdateret 16-05-2017 |