Psykisk arbejdsmiljø: Gå på arbejde for din egen skyld

06/04/2014

tegning

En god arbejdsdag er, når man kommer hjem og tænker, at man gjorde noget vigtigt både for sig selv og for sin kerneopgave. Sådan siger Dennis Ohlsen, der rådgiver om trivsel og psykisk arbejdsmiljø i blandt andet daginstitutioner.

Af Trine Vinther Larsen

Man går grundlæggende på arbejde for at få det godt med sig selv. Det mener i hvert fald arbejdsmiljøkonsulent og cand.pæd.psych. Dennis Ohlsen. 

Han er tidligere pædagog, men kommer i dag rundt til mange børnehuse og fritidsinstitutioner i rollen som rådgiver om psykisk arbejdsmiljø og trivsel.

»Det, der betyder noget for trivslen, er, om vi er tilfredse med dagens arbejde. Når man går hjem som pædagog, skal man gerne tænke: ’Det har været en spændende dag, det har været skægt at være sammen med børnene, og det har været interessant at følge deres udvikling, og det var dejligt, at jeg kunne støtte den mor, det var rart at hjælpe min kollega, og jeg blev glad, da min leder lagde mærke til mit arbejde’. Hvis man tænker sådan, føler man sig værdsat,« siger Dennis Ohlsen.

Faglighed som værn
At føle man har løst sine kerneopgaver godt, er et godt grundlag for et godt psykisk arbejdsmiljø. Men flere nye undersøgelser peger omvendt på, at mange pædagoger hver dag går hjem fra arbejde med dårlig samvittighed og uden at nå det planlagte.

Ikke mindst presses det pædagogiske arbejde af mange udefrakommende krav til området, og for at stå imod og bevare optimismen gælder det her om at bruge sin faglighed som værn, fremhæver Dennis Ohlsen.

»Det jeg hører, pædagogerne kæmper mest med, er få fat i fagligheden i forhold til de krav, der bliver stillet. Nogle er reelle krav til området, men der er også nogle politiske og især mediemæssige krav, man skal undgå at lade sig kaste rundt i manegen af,« siger han.

Tag styringen
Som et eksempel på mediemæssige krav nævner Dennis Ohlsen, hvordan Ole Henrik Hansens forskning for nyligt i dagspressen hurtigt blev lavet om til et krav til pædagoger om, at der bør være voksenstyrede aktiviteter i vuggestuen om eftermiddagen.

»Forældrene læser det jo også og kommer og stiller krav om det. Og hvis ikke man her står fast på sin faglighed, så laver man lige pludselig planlagte eftermiddagsaktiviteter, bare fordi pressen skriver, man skal. Eller man dokumenterer til højre og venstre, bare fordi politikerne kræver dokumentation. Men pædagoger skal tage styringen og fortælle, hvad de ved virker,« siger Dennis Ohlsen.

»Undersøgelser viser, at børn lærer mest, når legen giver mening for dem. Den leg opstår ikke så meget, når legen er voksenstyret og står på et skema, som når børnene selv får lov at vælge det, der optager dem lige nu, og de voksne blot gør dem følgeskab. Og det er det, pædagoger kan dokumentere,« siger Dennis Ohlsen.

Løsningen er kompleks
Men det er ikke kun de mange udefrakommende krav til området og dårlige rammer, såsom stort opgavepres og forringede normeringer, der presser pædagogerne. Også internt er der problemer.

»Normeringerne er jo bevist håbløse mange steder i landet, men løsningen på problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke bare bedre normeringer og mere tid. For eksempel er det forbløffende, hvor mange steder samarbejdet ikke fungerer, og det koster tid og ressourcer,« siger Dennis Ohlsen, der også nævner områdeledelse og dårlig ledelse som problemet mange steder.

»At være leder i de nye kæmpeinstitutioner er jo ikke bare at være superpædagog. Det er noget andet stof, man skal være lavet af og en helt anden uddannelse og faglighed, man skal have. Det er man ikke alle steder lige dygtig til. Mange steder ser jeg en områdeleder, der leger udenrigsminister og er meget fraværende, og så er der en daglig leder, som kæmper med at lave personaleledelse, men som ikke har kompetencerne til det,« siger han.

Brug for tillid
Kompetencerne er vigtige, men selv den dygtigste leder lykkes ikke uden tillid fra medarbejderne, påpeger Dennis Ohlsen.

»Tillid er det grundlæggende, jo også fra kollega til kollega. Hvis tilliden ikke er der, så går man og kigger sig over skulderen og kontrollerer de andre. Eller man prøver på at klare det hele selv, ’for de andre kan det nok ikke ligeså godt som mig’, tænker man.«. 

Tillid er netop en af grundstenene i begrebet ’social kapital’, der er det nyeste sort inden for psykisk arbejdsmiljøforskning. Social kapital handler om, at godt et psykisk arbejdsmiljø bygger på treenigheden tillid, retfærdighed og medindflydelse. 

En god investering
Ifølge en undersøgelse fra FTF har cirka en fjerdedel af de pædagogiske arbejdspladser lav eller middelmådig grad af social kapital. I de institutioner, Dennis Ohlsen kommer rundt til, arbejder han med at forhøje institutionens sociale kapital. 

»Inden for klassisk psykisk arbejdsmiljø var man mere interesseret i, hvad det er der gik galt, og så prøvede man at lappe på det. Når man arbejder med social kapital arbejder man mere fremadrettet og forebyggende. Virksomhedens sociale kapital er også noget, man skal være opmærksom på, når det går godt,« siger han og giver et eksempel på forskellen.

»Man tænker ikke, ’det er en god arbejdsdag, fordi jeg ikke blev slået’. Nej, det er en god arbejdsdag, fordi jeg kan få lov at lave noget af det, jeg synes, der er vigtigt for mig, og som også er vigtigt for den kerneydelse, jeg skal ind og levere. At satse på social kapital er en god investering. For hvis medarbejderne har oplevelsen af, at de laver noget vigtigt for både sig selv og for virksomheden, så laver de færre fejl, de er ikke så syge, og de lytter til hinanden,« siger Dennis Ohlsen.

Læs mere om Dennis Ohlsen her.

Læs stort tema om psykisk arbejdsmiljø i Børn&Unge nr 11/2014.

Læs også artiklen ’Dårligt psykisk arbejdsmiljø er stort problem’.

| Senest opdateret 04-06-2014 |