Ordførere fra S og R: Vi skal prioritere barnets første år

03/31/2017

BUPL's alenetidsundersøgelse viste, at 3 ud af 4 pædagoger på en tilfældig dag i februar-marts var alene med hele børnegruppen. Alenetiden varede i gennemsnit knap en time, og pædagogerne var gennemsnitligt alene med 17 børn.

Børneordførerne for S og R kalder til politisk handling på baggrund af BUPL’s alenetidsundersøgelse. V og DF mener, at institutionsledelser og kommunalbestyrelser må tage ansvar.

Af Mikkel Prytz

BUPL’s aktuelle undersøgelse af alenetiden i danske institutioner er et opråb til politikerne om at anerkende, at de tidlige år af et barns liv er vigtige.

Det mener Ane Halsboe, børneordfører for Socialdemokratiet.

»Og det er både i mit eget parti og i andre, og både kommunalt og på Christiansborg. Vi politikere taler meget om, at vi skal udvikle og stimulere børn, bryde den sociale arv, sikre gode læringsmiljøer osv. Men det må klinge hult for pædagoger, når hverdagen ser helt anderledes ud,« siger Ane Halsboe.

Stærke tal
BUPL’s undersøgelse dokumenterer, at 3 ud af 4 pædagoger på en tilfældig dag i februar-marts var alene med hele børnegruppen. Pædagogerne havde i alenetiden i gennemsnit ansvaret for 17 børn i knap en time.

Samtidig viser undersøgelsen, at 4 ud af 10 pædagoger i løbet af det seneste år har oplevet uforsvarlige eller ligefrem farlige situationer som følge af alenetiden.

»Det er stærkt, at vi får nogle tal at diskutere ud fra. Forskerne og dem, der arbejder med børn, ved, at de tidlige år er vigtige, men i praksis er det alligevel et område, der bliver barberet ned, når der mangler penge. Det er jeg rigtig ærgerlig over,« siger Ane Halsboe.

Dobbelt udfordring
Ane Halsboe kalder det en ’dobbelt udfordring’, at børnetallet ventes at stige i de kommende år.

»En ting er, at situationen ikke er god nok, som den er i dag. Men der skal findes mange penge til bare at sikre, at institutionerne kan følge med, når der kommer tusindvis flere 0- til 2-årige. Det skal vi politisk tage meget alvorligt,« siger S-politikeren, som vil tage spørgsmålet op med sine partifæller i kommunerne.

»Jeg har en adgang til de mange socialdemokrater, der sidder rundt omkring i kommunalbestyrelserne, som jeg er sikker på deler ambitionen om at prioritere velfærd højt, men som måske også skal mindes om, at det her område ikke må glemmes,« siger Ane Halsboe.

»Det er kommunalt, at der finder besparelser på daginstitutioner sted, og det er kommunalt, at man lægger koncepter, stiv styring og bureaukrati ned over pædagogernes hverdag, og begge dele skal vi væk fra,« tilføjer hun.

Børnene skal prioriteres
Lotte Rod, børneordfører for Radikale Venstre, mener, at BUPL’s undersøgelse viser, at der er grund til politisk at prioritere penge til flere pædagoger i institutionerne.

»Vi har brug for dygtige og nærværende pædagoger omkring vores børn. Det kræver en høj pædagogisk faglighed og evnen til at organisere børn i små grupper. Men det kræver også, at der er pædagoger nok til arbejdet,« siger Lotte Rod, som foreslår, at der som en del af 2025-forhandlingerne sættes penge af til 4500 flere pædagoger.

»Vi ved, at de første år af børnets liv er så vigtige, og alligevel ender vi tit med at glemme børnene, når vi politisk skal prioritere pengene. Nu har vi en unik chance for at finde pengene, og der vil vi i Radikale Venstre prioritere børnene,« siger Lotte Rod og bemærker, at de ekstra pædagoger vil koste knap 2 mia. kr. årligt.

Generationsgave
»De penge skal vi blandt andet finde ved, at vi fremrykker tidspunktet for, hvornår vi skal arbejde et år længere. Det er en generationsgave, at de voksne kan arbejde lidt længere, så vi til gengæld har råd til pædagoger nok i vores daginstitutioner,« siger Lotte Rod.

Venstres børneordfører Anni Matthiesen anerkender undersøgelsens resultat: »Jeg synes, det kan virke bekymrende, at en pædagog står alene med eksempelvis 17 børn i en hel time. Jeg har stor tillid til, at ledelser i daginstitutionerne og kommunalbestyrelser tager ansvaret omkring vores børn på sig af hensyn til pædagogerne og i særdelshed børnene,« siger hun og tilføjer, at Venstre dog også prioriterer børneområdet landspolitisk.

»Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med Finansloven 2017 afsatte 580 millioner kroner til at styrke vores dagtilbud. Denne pulje skal blive til Børnepakken med en lang række konkrete initiativer til glæde og gavn for børn og pædagoger. Derudover kommer vi naturligvis fortsat til at følge udviklingen med vores børnepasning tæt,« siger Anni Matthiesen.

Ikke yderligere handling
Børneordfører Pernille Bendixen (DF) hæfter sig ved, at BUPL’s undersøgelser i flere år har tegnet det samme billede: Omkring 75 % oplever at stå alene med hele børnegruppen i perioder af dagen, og omkring 40 % har oplevet uforsvarlige eller farlige situationer på grund af alenetiden.

»Det kan undre mig, at der ikke sker en positiv udvikling, for den tidligere regering har jo tilført flere midler til området. Hvis vi ikke ser en effekt af de penge, vi sætter af, kalder det ikke på yderligere handling fra landspolitisk side,« siger Pernille Bendixen.

»Jeg vil holde fast i, at det er kommunalpolitikerne, der skal håndtere situationen i institutionerne. Det er dem, der sidder med de kommunale budgetter,« fortsætter hun.

Stærkere ledelse
Pernille Bendixen fortæller, at hun for nyligt har været på besøg i en vuggestue, hvor pædagogerne tidligere havde været for meget alene med børnene.

»Men ledelsen fik kigget på hele hverdagen og organiseret medarbejderne på en anden måde og er nu nået op på en normering på tre børn pr. pædagog. Uden at få tilført flere midler. Så det er en mulig vej at gå,« mener Pernille Bendixen.

»De situationer, som medarbejdere oplever som uforsvarlige eller farlige, skal vi tage alvorligt og lytte til. Men alenetiden kalder samtidig på en stærkere ledelse i forhold til at strukturere hverdagen for medarbejderne,« tilføjer hun.

| Senest opdateret 31-03-2017 |