Ny forskning: Flersprogede børn skal bruge alle deres sprog

03/28/2017

Illustrationer af Mikkel Henssel

Daginstitutioner kan med fordel lukke flere sprog end dansk ind i pædagogikken for at styrke flersprogede børns sprogudvikling, viser forskning. I Aarhus har pædagogerne gode erfaringer.

Af Marie Bille

Daginstitutioner og skoler kan med fordel åbne op for andre sprog end dansk og inddrage alle de sprog, som flersprogede børn har med hjemmefra i pædagogikken og undervisningen. Det viser erfaringerne fra et stort 9-årigt udviklings- og forskningsprogram Tegn på sprog, der handler om to-sprogede børns sprogtilegnelse.

Undersøgelser viser gang på gang, at tosprogede børn halter bagud sprogligt, både inden de starter i skolen, og når de forlader den 10 år senere. For at bryde det mønster skal pædagoger og lærere se børnenes flersprogede baggrund som en ressource frem for et problem, siger Lone Wulff, forskningsmedarbejder i ’Tegn på sprog’ ved UCC.

»Hvis man hele tiden får at vide, at man har det forkerte sprog, så får det en negativ effekt. Men hvis man får at vide og oplever, at man kan bruge sit andet sprog som en ressource, at man faktisk bliver klogere, og at de professionelle voksne har respekt for en, når man gør det, så har det en positiv læringsmæssig effekt,« siger hun.

Arabiske tegn på væggen
Den integrerede institution Tumlehøjen i Aarhus har deltaget i projektet ’biliteracy i børnehavens hverdag’, der trækker på erfaringerne fra ’Tegn på sprog’. Pædagogerne har arbejdet systematisk med skriftsprogsudvikling på børnenes forskellige sprog (biliteracy) i pædagogikken, og projektet var så stor en succes, at den flersproglige tilgang nu er en integreret del af institutionens pædagogik.

I Tumlehøjen findes arabisk, kinesisk, kurdisk og flere andre af de sprog, som de flersprogede børn har med hjemmefra, på skilte, plakater og i bøger i børnehøjde i institutionen for at gøre skriftsproget synligt for børnene.

»Det betyder, at børnene får den legende og lette tilgang til, at skriftsproget er et sprog i sig selv, og at man kan bruge det til at udtrykke sig med og kommunikere med. Jeg oplever, at børnene er meget stolte, når de spontant skriver på tegninger på deres forskellige sprog,« siger Trine Steenberg.

Barnet er eksperten
Pædagogerne i Tumlehøjen interesserer sig for børnenes forskellige modersmål og spørger ind til, hvad ting hedder på børnenes forskellige sprog.

»Vi får nogle rigtigt gode snakke med børnene, hvor de kan grine lidt af os voksne. For hvorfor kan man ikke huske, hvad en fersken hedder på arabisk, når man lige har hørt det i går?« siger Trine Steenberg.

På den måde er det ikke en forhindring for at arbejde med andre sprog, at pædagogerne ikke selv taler børnenes forskellige modersmål, forklarer Lone Wulff fra Tegn på sprog.

»Det er barnet, der kan noget her. Ligesom når pædagogerne spørger ind til, hvad barnet har lavet i sommerferien eller hjemme hos mormor, der er det også barnet, der fortæller. Barnet får lov at have en viden, som det kan formidle til en voksen. Det er det samme med sprog,« siger hun.

Bedre til dansk
Hvis pædagoger og andre voksne omkring barnet lykkes med at få børnene til at interessere sig for sprog, vil det automatisk smitte at børnenes dansksproglige kompetencer, mener Lone Wulff. Fordi børnenebliver nysgerrige på, hvad sprog er, og hvad de kan bruge det til.

»I dagtilbud handler det ikke om undervisning, men om at få børnene til at interessere sig for sprog og lade dem sprudle med de sprog, de har, på alle mulige måder. Rim og remser, lege med lydene og med måden, man siger ting på.«

Læs mere om forskningsprojektet og om hvordan, I kan arbejde med flersprogede børns sprogudvikling i Børn&Unge

| Senest opdateret 20-03-2017 |