Ny forskning definerer syv principper for dansk asylpædagogik

05/08/2017

Nyt forskningsprojekt sætter for første gang i Danmark ord på mange års erfaringer med asylpædagogik, sådan som den er blevet udøvet i Røde Kors’ asylcentre. Pædagogikken defineres som syv principper, som alle, der arbejder med flygtningebørn, kan få stor glæde af.

Af Trine Vinther Larsen

Pædagoger fra Røde Kors’ asylcentre har i over 30 år arbejdet med asylpædagogik, men først nu samles de mange erfaringer i et nyt forskningsprojekt, som for første gang i Danmark sætter ord på og definerer, hvad asylpædagogikken principielt handler om.

»Dels kan det bidrage med et fælles sprog til medarbejderne på tværs af centrene. Og vi håber, at det også kan være med til at rejse nogle diskussioner ind i det almindelige institutionsområde,« siger professor i pædagogik ved Roskilde Universitet, Jan Kampmann, der er medforfatter til forskningsrapporten.

Inspiration for alle
Selvom rapporten ’Asylpædagogik i Røde Kors’ bygger på Røde Kors medarbejderes erfaringer er Jan Kampmann sikker på, at også helt almindelige daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner kan få glæde af den viden og inspiration, der er samlet i rapporten.

»Også der arbejder man i højere grad med tidligere flygtningebørn og i det hele taget med etniske minoritetsbørn, og måske har man ikke altid redskaberne, eller synes man helt er klædt på til at møde den opgave,« siger Jan Kampmann.

»Der bliver talt enormt meget om flygtninge og flygtningesituationen, og hvad der skal gøres ved det i Danmark. I forhold til det er det forbløffende lidt, der er blevet talt om, hvad det egentlig er for en pædagogisk opgave, der ligger ude i centrene. Så det kan vi håbe på, at den her rapport kan bidrage til at skabe mere offentlig interesse og diskussion omkring,« siger han.

Ingen færdig og fix metode
Rapporten blev den 3. maj 2017 præsenteret på en konference, som Røde Kors afholdt, og hvor Jan Kampmann gennemgik de syv principper for den nye asylpædagogik.

Vigtigt for ham var det for det første at sige, at principperne er udformet sammen med og af medarbejdere og på baggrund af interviews om deres praksis på tre asylcentre i Danmark. Og for det andet, at de syv principper må anskues som overordnede værdier, der skal tilpasses den kontekst, de skal virke ind i. 

»Det er netop principper, der er tale om, ikke en fiks og færdig metode. Det er ikke syv fif, som man kan gå ind og tage med højre hånds tommelfinger og så bare gå ud og gøre det. Det er nogle principper, altså en orientering, nogle retningslinjer og nogle intentioner, der under alle omstændigheder, og i en hvilken som helst sammenhæng, skal tænkes ind og reflekteres ind i den særlige kontekst, det nu skal forsøges praktiseret på,« siger Jan Kampmann. 


asylrapportNYOm rapporten 'Asylpædagogik i Danmark'

Rapporten bygger på observationer, interviews, faglige værksteder og temadage med medarbejdere fra tre Røde Kors asylcentre i Danmark. Det er således med baggrund i praksis og medarbejdererfaringer, at forskernes syv principper for en asylpædagogik er defineret. Medforfattere og udgivere af rapporten er Signe Hvid Tingstrup fra University College Copenhagen, Jan Kampmann og Fina Lewenhaupt Vilholm fra Roskilde Universitet samt Henrik Bang Pedersen fra Røde Kors.

Læs hele rapporten her. 


KampmannHOEJ180Her er Danmarks nye asylpædagogik

Professor Jan Kampmann gennemgår de syv principper for en ny, dansk asylpædagogik:

1. Asylpædagogik skaber på samme tid forudsigelighed og fokus på nuet

»Dette princip handler meget om de særlige betingelser, som gør sig gældende i asylcentrenes pædagogiske tilbud. Der er tale om børn med meget hårde og traumatiserende oplevelser i bagagen og mange børn, som er sårbare. De ved ikke, hvor længe de skal være der, og det ved pædagogerne heller ikke. Det er svært at vide på forhånd, hvem kommer i dag, hvem kommer i morgen, og hvem er allerede på vej videre i systemet. Der er mange ting, der skifter fra dag til dag, og derfor er forudsigelighed et væsentligt princip i pædagogikken. Man prøver at etablere nogle rutiner og ritualer og nogle tilbagevendende, genkendelige måder at opbygge dagen på for på den måde skabe tillid og tryghed hos børnene. Men samtidig har vi tilføjet det ’at gribe nuet’, der handler om at være opmærksom på, at børnene ikke kun er i krise, men også har interesser, kompetencer og ressourcer, som det er centralt at have øje for. Man skal hele tiden have sensibiliteten overfor det nye, der opstår i nuet, og alligevel fastholde det trygge og forudsigelige for børnene.«

2. Asylpædagogik tager udgangspunkt i barnets ressourcer og erfaringer

»Der hvor, der virkelig var knald på de pædagogiske aktiviteter, og hvor medarbejderne oplevede, at det gav mening for børnene, var der, hvor man var i stand til at gribe børnenes egen nysgerrighed og også gribe de erfaringer, de selv bragte med sig. Det var der, der blev skabt en stor motivation og progression hos børnene og de unge. Det at inddrage børnenes færdigheder er derfor et andet centralt pædagogisk princip. På grund af børnenes sårbarhed har man været lidt forsigtige med at inddrage børnenes egne erfaringer, og man ville ikke ’pushe’ for meget. Og det er enormt vigtigt for trygheden ikke at presse mere, end børnene kan magte, men omvendt betyder det ikke, at man ikke skal tage deres erfaringer alvorligt, når de selv har lyst til at bringe dem på banen.«

3. Asylpædagogik arbejder ud fra en mangfoldighed af metodiske tilgange, hvor barnets nysgerrighed og aktive medvirken sættes i centrum

»Der kommer børn ikke bare med forskellige psykiske påvirkninger i bagagen, de kommer også med vidt forskellige skole- eller institutionserfaringer eller mangel på samme. Så der er tale om en enorm stor variation af børn også indenfor samme aldersgruppe. Så der ligger en oplagt nødvendighed i at tænke i en mangfoldighed af metoder. Vi har forsøgt at formulere ’den undersøgende tilgang’ som noget, der kan samle de mangfoldige metoder. Det er ikke kun sprog og intellekt, der skal udvikles. Det handler også om at praktisere metoder, hvor kroppen kommer i sving, og hvor sansning, æstetik og emotioner også bliver en del af den måde man arbejder på. Mange af børnene har fået stækket mange af de sansninger og det at turde bruge sin krop og mærke sine egne følelser. Så vi prøver sammen at skabe nye primærerfaringer i deres nye kontekst«.

4. Asylpædagogik inddrager og bearbejder de forskellige kulturelle erfaringer og forståelser børnene bringer med ind i fællesskabet

»Det handler om at afmystificere det at være i Danmark og hjælpe børnene med at håndtere danske værdier. Men det handler også om at udvikle fordomsfrihed og åbenhed overfor de forskellige kulturelle erfaringer, som børnene og de unge bringer med sig og de forestillinger, de har om hinanden - og som vi har om dem - med henblik på i fællesskab at udvikle en nysgerrighed på, hvordan vi kan berige vores allesammens liv ved at lære om vores kulturelle forskelligheder«.

5. Asylpædagogik er myndiggørende og understøtter barnets demokratiske handlekompetence og kritiske stillingtagen

»Vi var imponerede over, hvor meget det ikke bare blev intenderet, men også realiseret i Røde Kors’ tilbud at møde børnene uden på forhånd at dømme dem inde eller ude eller som værende i den ene eller den anden kategori. Det handler om at møde barnet, hvor det er, med netop de udfordringer, det har – hele tiden med åben nysgerrighed og med en tiltro til, at det kan udvikle sig. Det er en helt grundlæggende ting omkring myndiggørelse at betragte dig som et individ, jeg skal respektere, som den du er. Det bidrager til, at børnene bliver selvregulerende og kan fornemme egne grænser og tror på sig selv. Det kræver en meget differentieret indsats overfor børnene. Der er ikke mange beslutningsprocesser hverken børnene eller forældrene er involveret i i asylfasen, men det gør det endnu vigtigere, at man forsøger det i det pædagogiske arbejde«.

6. Asylpædagogik er præget af et bredt sprogbegreb, med respekt for og styrkelse af børnenes mangfoldige måder at kommunikere

»Børnegruppen er præget af sproglig diversitet, og der er fine eksempler i rapporten på, hvordan medarbejdere ved kropslig mimik, tegn til tale eller ved en nysgerrig, legende brug af modersmålet styrker kommunikationen, og hvordan det ikke står i modsætning til at arbejde med det danske sprog«.

7. Asylpædagogik inddrager systematisk barnets forældre/ledsagerrelationer i en ligeværdig udveksling med udgangspunkt i de voksnes ressourcer

»I vores interviews har medarbejderne givet udtryk for, at man igennem det pædagogiske asylarbejde ønsker at 'give forældreskabet tilbage'. Altså at støtte og respektere forældrenes bestræbelser på enten at fastholde eller at genetablere forældreevnen. Man vil støtte forældrene på samme måde som børnene til at klare sig i Danmark og hjælpe dem med at knække de kulturelle koder og håndtere hverdagslivet. Men derudover vil man også involvere forældrene i den pædagogiske hverdag og de beslutningsprocesser, som vedrører deres egne børns hverdag. Altså at arbejde henimod ikke at belære forældre, men inddrage forældrene«.

Læs også artiklen ’Kunsten at møde et flygtningebarn’

Læs Børn&Unges tema ’Asylland’, nr 18/2015


Se video

Professor i pædagogik ved Roskilde Universitet Jan Kampmann og lektor i pædagogik ved University College Copenhagen Signe Hvid Thingstrup fortæller om den nye asylpædagogik:

| Senest opdateret 09-05-2017 |