Juridisk gråzone: Må private smide et handikappet barn ud?

12/21/2016

Meningerne var delte, da en privat børnehave valgte at smide en dreng ud, fordi personalet ikke kunne håndtere hans diabetes. Arkivfoto.

En privat pasningsordning i Hellerup har smidt en dreng med diabetes ud, fordi personalet ikke kan håndtere hans sygdom. Det har skabt debat på nettet. Også juridisk giver situationen anledning til diskussioner.

Af Mikkel Prytz

Er det i orden, at en privat pasningsordning smider et barn med diabetes ud med begrundelse om, at personalet ikke kan håndtere sygdommen?

Det spørgsmål bliver debatteret ivrigt på Facebook, efter at Institut for Menneskerettigheder har offentliggjort en video, hvor Jeanette Blis fortæller om, hvordan hendes 4-årige søn blev smidt ud af sin private pasningsordning i Hellerup tre måneder efter, han blev diagnosticeret med diabetes. Den private pasningsordning er organiseret som en almindelig institution med flere stuer og pædagogisk personale.

Spørgsmålet deler vandene: Der er dem, der synes, det er fair for institutionen at sige fra, når man ikke har kompetence til at håndtere et barn med eksempelvis diabetes. Omvendt mener mange, at private institutioner eller – som i dette tilfælde en privat pasningsordning – også bør tage et samfundsansvar på sig og altså ikke afvise børn med sygdomme eller handicap.

Juridisk gråzone
Også juridisk er situationen et emne for diskussion, fortæller Stine Jørgensen, prodekan for uddannelse ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Hun har børn og unges sociale rettigheder som et af sine primære forskningsområder og kalder eksemplet for ’en juridisk gråzone’.

»Jeg synes, at det er en ganske interessant problemstilling, som jeg især kender fra privatskoler, hvor flere og flere forældre henvender sig med problemstillinger af denne art. Jeg var ikke bekendt med, at det også fandt sted i førskolesammenhæng,« siger Stine Jørgensen.

»Der gælder et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, og dette forbud gælder også for private institutioner og pasningstilbud. Det betyder faktisk, at en institution i et vist omfang har en forpligtelse til at tilrettelægge arbejdet på en måde, så de kan inkludere handicappede børn,« tilføjer hun og fortsætter:

»Hertil kommer, at private ligesom offentlige institutioner har en forpligtelse til at høre barnet, evt. ved dets forældre, før de iværksætter en udmeldelse. Det er fastslået af Ombudsmanden i en udtalelse fra 30. juni 2015. Retten til at blive hørt beskytter dog ikke barnet mod at blive smidt ud.«

Ingen klagemulighed
Som udgangspunkt har et barn ingen klagemulighed, hvis det bliver smidt ud af en privat institution eller ordning, forklarer Stine Jørgensen.

»Private er alene underlagt et kommunalt tilsyn, og det er ikke en kontrolmekanisme, som er egnet til at løfte spørgsmål om enkeltindividers rettigheder. Der er i Danmark et administrativt organ, der behandler diskriminationssager, nemlig Ligebehandlingsnævnet, men det behandler kun sager om diskrimination på arbejdsmarkedet, siger Stine Jørgensen og slår samtidig fast, at en sag om en privat institution eller pasningsordning, der smider et barn ud, ikke vil kunne behandles her.

»Familien har kun den mulighed tilbage at gå til domstolene, og det er jo et tungt og dyrt system at prøve sine rettigheder ved,« siger Stine Jørgensen.

Seddel i madpakken
I Privatskolen Nakskovs børnehaveafdeling kender pædagog Karina Jakobsen godt til at tage ansvar for et barn med diabetes.

»Vi har en pige med diabetes, og jeg ser jeg ikke som problematisk. Det handler om at sætte sig ind i, hvad sygdommen drejer sig om, og om at have et godt samarbejde med forældrene,« siger Karina Jakobsen og fortæller, at den 5-årige pige hver dag har en seddel med i madpakken.

»Her står der, hvor mange kulhydrater de forskellige madder og frugtstykker indeholder, og så skal vi bare holde øje med, hvor meget hun spiser, så vi kan indstille hendes insulinpumpe herefter,« uddyber pædagogen.

Besøg af sygeplejerske
Da pigen fik konstateret diabetes, fik institutionen besøg af en sygeplejerske, der lærte medarbejderne om sygdommen og om, hvordan de skulle håndtere den. Karina Jakobsen og hendes kolleger har derfor lært at måle pigens blodsukker ved hvert måltid og holde øje med, om hun ser dårlig ud.

»Nu har det stået på i over et år, og jeg synes, vi har styr på det. Hvis vi har spørgsmål, ringer vi bare til forældrene, som nu den anden dag, hvor jeg var i tvivl om, hvor mange kulhydrater der er i et bolsje. Pigen må jo få nøjagtig det samme som de andre børn, hun skal bare reguleret sin insulin,« siger Karina Jakobsen.

»Jeg kan godt forstå, at man som pædagog kan have svært ved at påtage sig den opgave, for det kan jo være en livstruende sygdom. Men det handler om at sætte sig ind i stoffet. Hvis man er villig til at klare det, kan man også,« mener Karina Jakobsen.

Ikke i orden
Hos BUPL mener næstformand Birgitte Conradsen ikke, at en privat institution eller pasningsordning skal kunne vælge, hvem der kan gå i institutionen, og hvem der kan afvises.

»Der kan godt være særlige forhold omkring et barn, som kræver en omstilling og eventuelt ekstra ressourcer. Men at afvise et barn alene på grund af et handicap eller en psykisk sygdom mener vi ikke er i orden,« siger Birgitte Conradsen, der ikke har hørt om lignende sager før.

»Der har jo været en diskussion om, at private institutioner og især skoler skal tage et større socialt ansvar. Men at privat institution ligefrem har bortvist et barn på grund af et handicap eller en kronisk sygdom, det er jeg ikke stødt på før,« siger hun.

BUPL’s næstformand er dog glad for, at der er kommet fokus på den juridiske gråzone.

»Jeg tænker, at nogle politikere på Christiansborg må til at tage ansvar. De vil gerne have frie valg og mangfoldighed, og det bakker BUPL op om. Men vi skal samtidig sikre, at børn ikke bliver forskelsbehandlet,« siger Birgitte Conradsen.

»Børn, der er ramt af kroniske sygdomme eller handicap, har i forvejen så meget at slås med. Det er urimeligt, hvis de også bliver smidt ud af deres institution. I sidste ende har kommunen jo ansvar for, at der er plads i dagtilbud til alle børn, og derfor må en privat institution gå i dialog med kommunen om, hvad der skal til for at rumme det enkelte barn,« slår hun fast.

Se Institut for Menneskerettigheders video her

| Senest opdateret 22-12-2016 |