Få pædagoger med i undervisningen: Specialskoler viser hvordan

01/12/2017

Pædagoger er ofte med i planlægningen af og deltager i høj grad i undervisningen på specialskoler, viser undersøgelse. De styrer ikke mindst støtteindsatser, sociale aktiviteter og motionsbånd.

Pædagoger på specialskoler og i specialklasserækker understøtter eleverne i undervisningen og står også for egne forløb, viser en undersøgelse. Det kan almenskolerne lære af, mener BUPL’s næstformand.

Af Henrik Stanek / Foto: Arkivfoto

Lærere planlægger og gennemfører langt den meste undervisning, når elever på specialskoler, i specialklasserækker og i dagbehandlingstilbud har fag som dansk og matematik. Men pædagogerne spiller en forholdsvis stor rolle, både når undervisningen skal tilrettelægges og udføres.

Det viser en undersøgelse af specialtilbuddenes undervisning, som Undervisningsministeriet netop har udgivet.

Ganske vist siger 80 procent af landets tilbud med specialundervisning, at undervisningen i fagene planlægges af lærere. Men 33 procent svarer, at lærere og pædagoger gør det i fællesskab, og 23 procent peger på, at undervisningen tilrettelægges af pædagoger. Når tallene giver mere end 100 tilsammen, skyldes det, at specialtilbuddene måtte sætte to krydser.

Fagligheder supplerer hinanden
Pædagogerne spiller en central rolle, fordi undervisningen i et specialtilbud kan se meget anderledes ud end i almenskolen.

Det mener Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL.

»Specialskoler bruger metoder og processer, hvor der er brug for præcis de kompetencer og den viden, pædagoger besidder. Men når 23 procent af tilbuddene svarer, at undervisningen planlægges af pædagoger, betyder ikke, at de betragter pædagoger som lærere. Men pædagogerne kan noget særligt, fordi de kan planlægge undervisningen, så flest muligt får noget ud af den,« siger hun.

Birgitte Conradsen havde gerne set, at flere end 33 procent havde svaret, at lærere og pædagoger planlægger undervisningen i fællesskab.

»Når lærere og pædagoger supplerer hinanden, kan de nå meget længere med eleverne. Lærere kender til fagdidaktik, og pædagoger kan arbejde med elevenes trivsel og relationer. En lærer kan være nok så fagfagligt dygtig, men det er ligegyldigt, hvis man ikke ved, hvordan børn med særlige behov bedst fungerer,« siger næstformanden.

Med i undervisningen
Undersøgelsen viser netop, at specialtilbuddene trives, og at de møder en differentieret og varieret undervisning som det ofte er tilfældet, når pædagoger er med til at undervise i fagene.

Når undervisningen skal gennemføres, står der i langt de fleste tilfælde en lærer i spidsen (82 procent af specialtilbuddene siger således, at det primært er lærere, som underviser i fagene), men 26 procent siger, at undervisningen gennemføres af lærere og pædagoger i fællesskab, og 39 procent, at det er pædagoger, som underviser.

»De 39 procent viser igen, at pædagoger har relevante kompetencer i forhold til denne gruppe elever. Det er en stor del af pædagogers praksis at få alle med, og den opgave fylder meget på specialskoler,« siger Birgitte Conradsen.

Ofte begynder en lektion med fælles introduktion ved tavlen, hvorefter lærer og pædagog i klassen hjælper eleverne med at løse individuelle opgaver. Eller klassen deles i to, hvor læreren underviser den ene gruppe og pædagogen den anden.

»Skolerne kunne vælge at sætte to lærere på, men de vurderer, at pædagoger kan supplere lærerne,« konstaterer Birgitte Conradsen.

Styrer støtteindsatser, sociale aktiviteter og bevægelse
Pædagogerne spiller en endnu større rolle i aktiviteter som ud-af- huset, understøttende undervisning og bevægelse i skoledagen. Det kan for eksempel være en pædagog, som har ansvaret for at styrke elevernes sociale kompetencer eller støtter dem i at danne relationer med hinanden.

Rapporten nævner som eksempel, at pædagoger ofte står for et dagligt motionsbånd, hvor der både er fokus på bevægelse og understøttende undervisning, fordi pædagogerne får eleverne til at arbejde med deres grov- og finmotorik.

Eksemplet illustrerer tre forhold, som er værd at fremhæve, lyder det i rapporten: 

  • For det første inddragelse af pædagoger i undervisningen. 
  • For det andet bevægelse i skoledagen.
  • For det tredje brug af understøttende undervisning i form af træning af elevernes grov- og finmotorik, som understøtter deres læring i den øvrige undervisning. 

Det overrasker ikke Birgitte Conradsen, at pædagoger spiller en betydelig rolle i den understøttende undervisning.

»Det er opgaver, som pædagoger arbejder med hver eneste dag. For eksempel har god motorik afgørende betydning for både trivsel og læring,« siger næstformanden.

Kan vise vej for almenskoler
En kortlægning af den længere skoledag viser, at pædagoger blev inddraget mindre i almenskolens undervisning i 2016 end i 2014. Undervisningsministeriets aktuelle undersøgelse kan ikke svare på, hvordan udviklingen ser ud i specialtilbuddene, da den alene giver et billede af deres status anno 2016. Men pædagogernes inddragelse er et af de områder, forskerne vil følge, når undersøgelsen fortsætter de næste fire år.

Birgitte Conradsen tror ikke, man vil opleve det samme fald som i almenskolen.

»Når man har med udfordrede børn at gøre, er det helt oplagt, at pædagogers viden er nødvendig. Omvendt kører kampen om stillinger for fuldt drøn. Men jeg håber ikke, at tallene falder,« siger hun.

Derimod kan almenskolerne lære af specialskolerne, mener Birgitte Conradsen.

»Skoler, der anerkender pædagogers viden og kompetencer, gør det til børnenes bedste. Det er ikke en kritik af lærerne, for de kan noget andet. Men specialskolerne kan vise, at når lærere og pædagoger udvikler undervisningen sammen, kan de nå længere med at udvikle børnene, så de både får et godt børneliv og bliver i stand til at klare sig som voksne,« siger Birgitte Conradsen.


Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er en del af et fireårigt projekt, der hvert år frem til 2019 præsenterer rapporter. 

Projektet ser på specialundervisningens organisering og på elevernes skoledag, undervisning, trivsel, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Svarene kommer blandt andet fra spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og udvalgte medarbejdere i samtlige specialundervisningstilbud. Derudover indgår analyser af cases fra ti tilbud.

Undersøgelsen giver således et statusbillede af specialundervisningen anno 2016 og fungerer samtidig som et nulpunkt i forhold til at kunne følge udviklingen i de kommende år. Målet er at skabe yderligere viden om, hvordan specialtilbuddene implementerer folkeskolereformen.

Rambøll, UCC og UC VIA har gennemført undersøgelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 

Læs rapporten 'Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud'.


Resultater fra undersøgelsen

Hvem planlægger og tilrettelægger undervisningen i fagene?

  • 80 procent: lærere
  • 33 procent: lærere og pædagoger i fællesskab.
  • 23 procent: pædagoger.
  • 9 procent: alle undervisere i fællesskab

Hvem gennemfører primært undervisningen i fagene?

  • 82 procent: lærere
  • 26 procent: lærere og pædagoger i fællesskab
  • 39 procent: pædagoger
  • 7 procent: alle undervisere i fællesskab

Hvem planlægger og tilrettelægger øvrige undervisningsaktiviteter?

  • 51 procent: lærere
  • 41 procent: pædagoger
  • 39 procent: i fællesskab
  • 15 procent: alle undervisere i fællesskab

Hvem gennemfører primært de øvrige undervisningsaktiviteter:

  • 48 procent: lærere
  • 45 procent: pædagoger
  • 35 procent: i fællesskab
  • 12 procent: alle undervisere i fællesskab

Note: Specialundervisningstilbuddene har haft mulighed for at sætte to krydse. Derfor summerer svarene ikke til 100.


 

| Senest opdateret 12-01-2017 |