50 skoler får kortere skoledag: BUPL frygter for fritidstilbuddene

02/08/2017

Kvaliteten skal være i orden, når børnene løber fra en kortere skoledag over i SFO'en. BUPL frygter, at børnenes fritidstilbud udsultes, når et forsøg med kortere skoledage ikke giver penge til den udvidede åbningstid i SFO'er og klubber.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil i et nyt forsøg lade 50 folkeskoler afkorte skoledagen. Men finansieringen af den deraf følgende ekstra åbningstid i SFO’er og klubber mangler, og BUPL frygter for kvaliteten i fritidstilbuddene. Den understøttende undervisning i skolen er også i fare i forsøget.

Af Trine Vinther Larsen

Det kostede fritidsområdet 1,2 milliarder kroner, da skoledagen med folkeskolereformen blev længere, og åbningstiden i fritids- og klubtilbud skrumpede tilsvarende ind. Det viste Undervisningsministeriets egne beregninger forud for folkeskolereformen, som trådte i kraft i 2014.

Pengene gik dengang til flere alsidige timer i skolen, for eksempel understøttende undervisning, som mange skolepædagoger i dag varetager.

Men nu, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et treårigt forsøg fra næste skoleår vil lade 50 skoler afkorte skoledagen, sender hun ikke penge tilbage til SFO’erne og klubberne på forsøgsskolerne. De penge må forsøgsskolerne og kommunerne selv finde.

»Der er jo kun tale om 50 konkrete skoler, og som reglerne er i dag, så fastsætter den enkelte kommune selv serviceniveauet og tilrettelægger kommunens skole og fritidstilbud indenfor lovens ramme, så det er kommunernes ansvar,« siger hun og bekræfter, at de overskydende ressourcer fra en afkortning af skoledagen skal blive i fagundervisningen i skolen og ikke bruges på fritidstilbuddene.

»Ja, ressourcerne skal bruges i skolen«.

»Sigtet med det her er at give frihed til den enkelte skole til at prioritere ressourcerne for at fokusere på kerneopgaven, nemlig den gode undervisning og initiativer, der kan understøtte det. Det kan være mindre klassestørrelser, turboforløb eller talentforløb,« siger ministeren.

Øget åbningstid koster
Men en kortere skoledag betyder længere åbningstid i SFO’er og klubber, og da ministeren ikke har medtænkt finansiering af ekstra pædagogtimer i fritidstilbuddene, frygter BUPL-formand Elisa Bergmann, at forsøget på de 50 forsøgsskoler rammer kvaliteten i de involverede fritidstilbud.

»Vi skal holde åbent i længere tid, men med de samme oftest dårlige ressourcer, som vi har i dag. Vi er ikke imod en kortere skoledag, men vi er imod, at man udsulter fritidstilbuddene på grund af en kortere skoledag,« siger hun.

BUPL vurderer, at godt 40 procent af midlerne frigjort ved en afkortet skoledag på alle klassetrin vil skulle bruges på udvidet åbningstid i fritidsinstitutionerne, hvis man skal undgå, at tilbuddene udhules. Hvis forsøgene kun reducerer skoledagen i indskolingen, bør 80-90 procent af de frigjorte ressourcer tilføres SFO’erne.

Allerede i dag er fritidsområdet hårdt presset, viser de netop offentliggjorte, endelige kommunale budgettal for 2017 – de bebuder besparelser på 294 millioner kroner på området.

»Der kommer ikke flere penge til området, tværtimod, og forsøget vil kun udsulte fritiden endnu mere, i hvert fald på de 50 skoler,« fastslår Elisa Bergmann.

Fritiden betaler prisen
Tidligere erfaringer med kortere skoledage via den såkaldte paragraf 16 b i folkeskoleloven, som tillader forsøg med kortere skoledage ved brug af to-voksen timer, viser da også, at konsekvensen ofte er manglende kompensation og dårligere normering i de involverede SFO’er og klubber. Ministerens nye forsøg giver også mulighed for udvidet brug af to-voksen timer.

»Vi er bekymrede for det her forsøg, som er en udvidelse af 16 b, for vi kan se, at fritiden betaler prisen,« siger Elisa Bergmann.

Ministerens nye forsøg harmonerer også dårligt med, at undervisningsministeren ellers har udtrykt bekymring for kvaliteten i børnenes fritidstilbud generelt i Danmark og derfor iværksat en undersøgelse af området, pointerer Elisa Bergmann.

I BUPL’s seneste undersøgelse af kvaliteten i fritidstilbuddene fra 2016 siger 68 procent af pædagogerne, at ’kvaliteten er blevet ringere i forhold til sidste år’.

»Det er jo også en bekymring, man bør lytte til, men samtidig er der altså også problemer ovre i skolen,« siger Merete Riisager.

»Når det kun handler om 50 skoler, så vil jeg mene, det bør være noget, man fleksibelt kan finde ud af,« siger hun om finansieringen af den øgede åbningstid og sikring af kvaliteten.

KL: Det er problematisk
Men Kommunernes Landsforening (KL) ved ikke, hvor forsøgskommunerne skulle kunne finde pengene, til at opretholde kvaliteten i fritidstilbuddene uden kompensation for den øgede åbningstid.

»Det er et godt spørgsmål. Måske har ministeren nogle midler, vi ikke kender til, men det er vigtigt, at det ikke går ud over kvaliteten i hverken skole eller fritidstilbud,« skriver formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev i en e-mail til Børn&Unge.

Hun er ligesom BUPL bekymret for, at forsøgene går ud over kvaliteten i børnenes fritidstilbud.

»Det er problematisk. Afhængigt af den konkrete udformning af forsøgene, er vi bekymrede for, at en afkortning kan medføre færre ressourcer til SFO’erne. Der er en risiko for, at en kortere skoledag kan presse kvaliteten. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste, men det rokker ved hele fundamentet for det store arbejde, der er i gang i kommunerne,« lyder det fra Anna Mee Allerslev.

Rammer den understøttende undervisning
Det er ikke bare kvaliteten i fritidstilbuddene, men også mange af de nye elementer i folkeskolereformen, som ministerens nye forsøg på 50 skoler kan rokke ved.

Forsøget giver også mulighed for skære i timerne til den understøttende undervisning, så man i stedet kan bruge lærerkræfter på turboforløbene til elever, som er sakket bagud, eller talentforløb til de dygtigste elever.

Elisa Bergmann er ærgerlig over, at den understøttende undervisning, som mange pædagoger står for, må lade livet for det, hun kalder »mere af den samme type undervisning«.

»Jeg medgiver, at mange skoler ikke har haft nok fokus på, hvad man kan bruge den understøttende undervisning til. Men understøttende undervisning er mange steder en fantastisk mulighed for at arbejde mere frit med folkeskolens formål om trivsel og dannelse på helt nye måder. Det er ærgerligt, hvis alle de nyskabende elementer i folkeskolereformen forsvinder i det her forsøg alene til fordel for en længere skoledag,« siger Elisa Bergmann.

BUPL: Tosset at skære det nye væk
Netop den lange skoledag har været en gennemgående kritik af reformen, og i trivselsmålinger svarer otte ud af ti elever, at skoledagen er ’lidt for lang’ eller ’alt for lang’. Derfor handler Merete Riisagers skoleforsøg netop om en kortere skoledag.

»Men hvis problemet er den lange skoledag, så virker det tosset at skære ned på de elementer i reformen, der skulle skabe variation i skoledagen. Ministeren skal ikke være så bange for at tænke undervisningen på nye måder og bruge pædagoger i undervisningen. Pædagogerne tager udgangspunkt i elevernes perspektiv og understøtter børnenes fællesskaber og trivsel,« siger Elisa Bergmann.

Anna Mee Allerslev og KL er også bekymret for, hvis ministerens forsøg vinder fodfæste, at den understøttende undervisning rulles tilbage eller fjernes helt.

»Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne oplever en mere motiverende skoledag, hvor læring kan kobles med kreative tiltag, bevægelse og muligheden for at afprøve deres færdigheder i praksis. Det er her, man både kan sætte barren lidt højere for nogle elever og understøtte andre samt bruge eksempelvis pædagogernes kompetencer til netop disse mål. Uden den understøttende undervisning får vi altså både sværere ved at bryde den negative sociale arv og udfordre talenterne,« mener Anna Mee Allerslev.

Glem ikke trivslen
Både KL og BUPL havde gerne været inddraget, før ministeren lancerede sit forsøg på KL’s Børn- og Unge Topmøde den 2. februar 2017, og BUPL ville gerne have slået et slag for flere trivselsforløb i skolen fremfor kun at tænke i fagfaglige turbo- og talentforløb for eleverne.

20 procent af Danmarks børn og unge er i udsatte positioner og har brug for at blive inkluderet i skolen, og her kan pædagogerne hjælpe og gør det allerede, mener Elisa Bergmann.

»Vi hører eksempelvis om pædagoger, som arbejder med superhelt-projekter, hvor børnene opøver mere selvtillid og højere selvværd. Og der findes pædagoger, som sammen med lærere i skolen arbejder med at skabe bedre overgange mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. Ministeren vil give skolerne mere frihed, men hun lukker lidt mulighederne for tilrettelæggelse af undervisningen ved kun at se meget fagfagligt på det,« siger Elisa Bergmann.

Forsøget kan falde til jorden
Som minister har Merete Riisager ret til selv at beslutte at igangsætte forsøg både udenom såvel forligskredsen for folkeskolereformen som interessenter på området, men projektet risikerer at falde til jorden, da mange af parterne er kritiske.

Skoler, der ønsker at deltage i forsøget, skal gennem deres kommuner søge Undervisningsministeriet om at blive en del af de 50 forsøgsskoler. Men både Skolelederforeningen og KL har svært ved at se ideen i at skulle deltage i et projekt, de ikke kan finde penge til i kommunerne, eller som rammer kvaliteten i fritidstilbuddene.

»Det kommer til at koste kommunerne penge, og ministeren siger, det ikke er hendes problem. Så hun giver en masse muligheder, uden at give penge til det. Nej, jeg vil ikke anbefale skolerne at søge,« siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»I KL er vi heller ikke tilhængere af forsøgene. Vi tænker i stedet, at en samlet indsats for at forbedre arbejdet med den understøttende undervisning til elevernes bedste er vejen frem. Vi er bekymret for, at dette er første skridt på vejen til at fjerne den understøttende undervisning,« lyder det fra KL.

Riisager: Vi skal ikke slås om ressourcer
Merete Riisager og Liberal Alliance var, før de kom i regering, modstandere af folkeskolereformen. Nu bakker de op, men flere af parterne ser forsøget på de 50 skoler som et forsøg med at rulle vigtige dele af folkeskolereformen tilbage.

Danmarks Lærerforening er positive, men Danske Skoleelever, Skolelederforeningen og KL er kritiske og mener, at der er brug for ro til at løbe reformen i gang frem for nye forsøg, der sår tvivl om store dele af reformen.

»Vi har ikke brug for mere splid, vi har brug for samling,« siger Claus Hjortdal.

Merete Riisager ser anderledes på forsøgene, som for hende handler om at undersøge, hvordan skolens kerneopgave kan løses bedst muligt.

»Vores opgave er at varetage den gode undervisning og det gode børneliv, det må ikke blive sådan, at de voksne udelukkende slås om ressourcer,« siger ministeren.

Beregninger: Kan koste 17 millioner
Ministeren vil orientere forligskredsen om forsøget på næste møde, og ifølge Berlingske Tidende drøfte med dem, om der er et mere generelt behov for øgede frihedsgrader til skolerne.

BUPL's beregninger på 50 gennemsnitlige skoler anslår, at skærer man 2,5 timer af den understøttende undervisning på alle klassetrin, kommer der til at mangle 16-17 millioner kroner til fritiden for eleverne på disse skoler.

»Når skoledagen gøres kortere, skal der selvfølgelig investeres i fritidstilbuddene,« fastslår Elisa Bergmann.

| Senest opdateret 08-02-2017 |