Fyraftensmøde: 'De børn, vi er fælles om' (Esbjerg)

Pædagogen og læreren kender Emil, som har udfordringer derhjemme, men socialrådgiveren kender ham ikke. Hun kender i øvrigt heller ikke pædagogen og læreren. Men de tre fagpersoner har en fælles opgave: De skal sikre Emil den bedste hjælp. På dette fyraftensmøde mødes vi på tværs af faggrupperne, deler vores faglige viden og sammen finder de bedste løsninger for Emil.


Tid: Torsdag d. 26. januar kl. 18.00 - 20.00 (der vil være sandwich og sodavand.)  

Sted: UC SYD, Campus Esbjerg (Auditoriet 'Rundetårn'), Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø. 

Målgruppe: Medlemmer af BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening og for studerende inden for de tre faggrupper.  


Indhold
Temaet for fyraftensmødet er: "Lad os mødes om de børn, vi er fælles om - du er en del af løsningen." 

Pædagoger, lærere, socialrådgivere og studerende kommer til at drøfte konkrete cases og problematikker fra hverdagen, ligesom de skal forsøge at komme med bud på løsninger. 

Formål 
Kommunikationen mellem de tre faggrupper skal blive bedre. Tanken er, at en bedre forståelse og anerkendelse på tværs af professionerne vil give bedre sammenhæng og bedre resultater for borgeren. 

Derfor har UC Syddanmark, BUPL Sydjylland, DLF og Dansk Socialrådgiverforening taget initiativ til en række fyraftensmøder, hvor vi gennem oplæg og faglige diskussioner sætter fokus på professionerne, handlemuligheder og samarbejdet. 

Der afholdes tre fyraftensmøder
Dette er det første fyraftensmøde af i alt tre møder. Datoer for de kommende fyraftensmøder følger. 

Du vælger selv hvilke og hvor mange fyraftensmøder, du deltager i. 

Pris
Fyraftensmødet er gratis.

Tilmelding
Vi skal have din tilmelding senest d. 22. januar 2017. 

Tilmeldingsknap


Vil du vide mere
Har du spørgsmål til selve arrangementet, er du velkommen til at kontakte:

  • BUPL Sydjylland: Jonna Jul Gudmundsen (joj@bupl.dk / 35 46 54 00) 
  • Esbjerg Læreforening: Kenneth Nielsen (keni@dlf.dk / 75 13 41 11) 
  • Dansk Socialrådgiverforening i Region Syd: Anne Birgit Jørgensen (anj@socialraadgiverne.dk / 87 47 13 01)

Spørgsmål til tilmelding
Har du spørgsmål til tilmeldingen, så bedes du kontakte kommunikationsmedarbejder Diana Højmose (dih@bupl.dk / tlf.: 35 46 54 27).



| Senest opdateret 14-12-2016 |