Netværk for stressramte d. 21. juni (pink hold)

Stressramte pædagoger mødes hver 3. uge for at udveksle erfaringer. Gruppen er åben, og er du selv blevet stressramt, så tilmeld dig vores næste netværksmøde.


Tid: Onsdag d. 21. juni 2017 kl. 17.00-19.30 (pink hold)
Sted: BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19 i Ballerup


Målgruppe: Pædagoger ramt af stress
Netværket for stressramte pædagoger er både for pædagoger, der er i arbejde, og for pædagoger som er sygemeldt med stress. Netværket er ikke et terapeutisk forløb, men et netværk, hvor I i tillid kan udveksle erfaringer med hinanden om jeres fastholdelse eller tilbagevenden på arbejdspladsen, og hvad der ellers fylder, når stress bliver en del af arbejds- og privatlivet. I vil løbende blive undervist i forskellige metoder eller korte øvelser, der kan hjælpe jer i dagligdagen.

Sådan foregår et netværksmøde
Vi indleder med en runde, hvor man kort – hvis man har lyst – fortæller om, hvad der har fyldt, været godt og knap så godt i de sidste uger. Mødelederen kan undervejs stille opklarende spørgsmål. Bagefter har de øvrige netværksdeltagere mulighed for at fortælle, hvad de genkender, eller hvad det fik dem til at tænke over.  Der gives ikke gode råd.  Mødelederen vil, når det er relevant, præsentere jer for forskellige øvelser eller fokusere på bestemte temaer.

Mødeindhold er fortroligt
Netværksmøderne foregår i 100% fortrolighed. Det betyder, at alt, hvad du siger eller hører andre deltagere siger forbliver i fortrolighed. Det er ofte personlige historier, der deles, og du er ved fremmøde pålagt fuldkommen fortrolighed og må ikke gengive noget fra netværksmøderne, hverken mundtligt eller skriftligt. Det er også din tryghed. Der bliver derfor heller ikke lavet referater fra møderne.

Fast mødeleder
Netværksmødernes indhold bestemmes i høj grad af jer, men mødelederne kan også vælge at fokusere på bestemte temaer, der kan være fælles for mødedeltagerne. Mødeleder er Charlotte Toft, der er kommunikationskonsulent og stressvejleder i BUPL Storkøbenhavn.

Mødes hver 3. uge
Møderne foregår i gennemsnit hver 3. uge med maks. 8 deltagere.

10 netværksmøder
Du tilbydes deltagelse i 10 fortløbende møder med mulighed for 2 afbud.

Vær opmærksom på at tilmelde dig enten blå eller pink netværk
Vi har fra februar 2017 oprettet 2 netværk for stressramte pædagoger på grund af høj efterspørgsel. Vi har markeret holdene med henholdsvis blå og pink, og du skal tilmelde dig samme hold. Fra august vil holdene overgå til tirsdags- og onsdagshold, hvor blå vil fortsætte som tirsdagshold og pink som onsdagshold.

Spørgsmål til netværket om stressramte
Har du spørgsmål om møderne og deres indhold, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent og stressvejleder Charlotte Toft på cto@bupl.dk eller mobil 40 84 25 23.

Forplejning
Deltagerne får sandwich og drikkevarer.

Tilmeldingsfrist 
Tilmelding senest den 20. juni 2017 kl. 12.00. 

Tilmeldingsknap

| Senest opdateret 24-03-2017 |