Supervisionsforum for pædagoger

Vil du fremme din faglighed og kvalitet i arbejdet? Så deltag i BUPL Østjyllands supervisionsforum over seks gange. Her udvikles samspillet mellem din faglighed og personlighed, og samtidig får du mulighed for refleksion og fordybelse over din praksis.


Tid: 10. maj, 14. juni, 16. august, 13. september, 10. oktober samt 8 november 2017. - Alle dage: kl. 17-20 (vi serverer sandwich samt kaffe og te).  

Sted: BUPL-huset, Kystvejen 17, 3., 8000 Aarhus C.

Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor specialområdet, i dagtilbud og skole med inklusionsopgaver. 


Hvem kunne supervisionsforummet være givende for
Du arbejder sikkert indenfor specialområdet, i dagtilbud og skoler med inklusionsopgaver eller har problemstillinger i det pædagogiske arbejde, forældresamarbejde eller familieorienteret arbejde etc.

Væsentligst er, at du har interesse i at få kastet lys på forskellige dilemmaer og problematikker, der kan opstå indenfor dit virke som pædagog. Det være sig i samspillet med børn og voksne eller øvrige forhold.

Hvad får du med hjem?
Supervisionen kan være med til at fremme fagligheden og kvaliteten i dit arbejde ved at udvikle samspillet mellem din faglighed og personlighed og give dig mulighed for refleksion og fordybelse over din faglige praksis. 

Samtidig kan du bidrage med, at BUPL Østjylland får viden om netop de problemstillinger og dilemmaer, som pædagoger møder i pædagogisk praksis i dagligdagen.  

Vi har tidligere gennemført lignende forløb, der har været anvendelige og til glæde for deltagerne.

Tilmelding
Det er gratis for medlemmer af BUPL Østjylland at deltage i supervisionsforløbet. Vi forventer, at deltagerne prioriterer at komme kontinuerligt i gruppen. Du kan tilmelde dig supervisionsforløbet her (den skifter automatisk til en venteliste, når der er over ti tilmeldte. Når der er nok på den, opretter vi et nyt forløb):

Tilmeldingsknap

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til arbejdstids- eller overenskomstmæssige forhold, kan du kontakte din TR eller fællestillidsrepæsentant eller BUPL Østjylland.

Har du spørgsmål til supervisionsforløbet og dets indhold, kan du kontakte faglig konsulent Bente Christensen ( bch@bupl.dk; 35 46 56 12).

| Senest opdateret 16-05-2017 |