Turboladet globalisering og den fremtidsparate daginstitution

PROFESSION FOR FREMTIDEN 

Indenfor 20 år vil kunstig intelligens og sociale robotter være en reel udfordring, som vil forstyrre vores arbejdsmarked. Denne såkaldte robotalder som et aspekt af globaliseringen stiller særlige krav til, hvilke ”fremtidskvaliteter”, der bliver afgørende for den næste generation – det vil sige, når Line i børnehaven er blevet voksen. 

Dion Sommer opstiller i dette oplæg disse fremtidskvaliteter som en række orienteringspunkter for en fremtidsparat pædagogik. ’Den fremtidsparate daginstitution’, præsenteres som en vision, der bygger på den nyeste viden om barnets kapaciteter for læring og udvikling. Endvidere vil Dion Sommer dokumentere, hvorfor netop PISA-test og målstyret skolelignende indlæring i daginstitutionen ikke er svaret på fremtidens enorme udfordringer. 

Oplægget bygger på den nyeste viden om barnets kapaciteter og for læring og udvikling fra bogen ’Udvikling – fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab’ af Dion Sommer, som udkommer i april 2017. 

Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.


Tid: Den 4. maj 2017 kl. 17:10-19:30 (Selve oplægget starter kl. 17:30 efter en let forplejning).

Fra kl. 19.30 til 20.15 samles de, der har lyst og mulighed i mindre grupper til en drøftelse af aftenens oplæg.

Sted: BUPL Nordjylland, Niels Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst.

Tilmeldingsfrist: Sidste frist for tilmelding er den 25. april 2017.

Tilmeldingsknap


PROFESSION FOR FREMTIDEN

Øvrige arrangementer:

’Hjernepauser’ - aktiviteter, der booster læring 

| Senest opdateret 01-02-2017 |