Børn og unge med særlige udfordringer

Børn og unge med særlige udfordringer eller diagnoser har brug for ekstra støtte og guidning i pædagogisk praksis. Der stilles i hverdagen store krav til børn og unge omkring øget selvstændighed, sociale kompetencer, erfaringsdannelse og modenhed. Men mange børn og unge vil fra en tidlig alder have svært ved at klare disse forventninger. 


Praktiske oplysninger


Tid: 

Onsdag den 27. september 2017 kl. 17:30-21:00

Sted:

VIA University College, Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro

Målgruppe:

Alle medlemmer af BUPL MidtVestjylland. 

Tilmelding:

Senest onsdag den 13. september 2017

Forplejning:  Der serveres let aftensmad mellem kl. 17.30-18.00, senere kaffe/the med sødt. 

Tilmeld dig her


Om arrangementet
Det er derfor vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme på dette og får tilrettelagt den pædagogiske praksis således, at der skabes mulighed for udvikling og trivsel hos den enkelte – på trods af udfordringer eller diagnoser. 
Martin Kærgaard, der er distriktspædagog på Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Riskov, vil denne aften fortælle om, hvordan pædagoger kan understøtte børn med særlige udfordringer. Martin vil med sit pædagogiske afsæt koble børn og unges udfordringer og diagnoser, eksempelvis ADHD, helt tæt til praksis. 

Martin vil denne aften introducere viden om:
  • De mest udbredte diagnoser blandt børn og unge.
  • Opmærksomhedsforstyrrelser hos børn og unge.
  • Eksekutive vanskeligheder hos børn og unge.
  • Socialkognitive udfordringer hos børn og unge.

På baggrund af denne viden vil Martin præsentere pædagogiske tiltag for børn og unge med disse særlige udfordringer. 

Foredragsholder

Martin Kærgaard er distriktspædagog på Børne- og Ungdomspsykiatrsik Center, Riskov. Han har i mange år været ansat i dagambulatorium for børn og unge i alderen 7-18 år, hvor der foretages udredning og behandling af børn med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD/ADD), adfærdsforstyrrelse og Tourette Syndrom. Martin har stor erfaringer med netværksarbejde, vejledning og undervisning til forældre og fagfolk. 


| Senest opdateret 07-02-2017 |