Kom til snigpremiere på den prisbelønnede film "Barndom"

Som medlem af BUPL Hovedstaden er du hermed inviteret til gratis snigpremiere på den norske, prisbelønnede dokumentar "Barndom". Filmen vises to steder i Hovedstaden


Tid: 7. juni 2017, kl. 17.30 i Empire og kl. 18.00 i Kastrup Bio (se adresser nedenfor)

Sted: Empire Bio, Guldbergsgade 29F, 2200 København N og Kulturhuset Kastrup Bio, Kastrupvej 270, 2770 Kastrup

Pris: Gratis 

Målgruppe: Medlemmer af BUPL


Film, der viser legens betydning
Kom med BUPL i pædagoghimlen, når norske Margrete Olin viser, hvad der sker, når børn får lov til at gøre det, de er bedst til: At lege

Filmen er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber det gode børneliv i daginstitutionerne. Med regeringens nye dagtilbudsudspil er filmen mere aktuel end nogensinde.

Gør biografturen til en tur for dig og kollegerne
Tag din kollega under armen og kom med på opdagelsesrejse i børnenes univers, hvor venskaberne og pædagogernes nærvær er i centrum.

Anmelderne er begejstrede
De norske medier skrev blandt andet: 

"Barns lek er sjelden fanget så levende og godt på film" - Adressa

"Varm, tankevekkende, gripende og viktig!" - Kinomagasinet

Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL's forretningsudvalg anmelder filmen således:

Forestil at du er kommet i pædagoghimlen i form af en norsk børnehave klos op af en en smuk skov, hvor solen altid skinner. Børnene leger og har stærke relationer til pædagogerne, som altid sørger for at stille de rette rammer til at understøtte børnenes udvikling til rådighed. 

Nogenlunde sådan havde jeg det efter at have set den norske film barndom. Men filmen handler ikke om pædagogerne. Men tværtimod om netop barndommen, som den udfolder sig for en gruppe 6-årige børn, i en børnehave i Norge, hvor børneperspektivet oser i hver en handling pædagogerne foretager. Og det har netop været instruktørens intention at skildre denne Tour de force i at skabe gode barndomsliv i en institutionel ramme.

Jeg blev så rørt af filmen at jeg glemte al debat om minimumsnormeringer, konceptudfordringer og stram offentlig styring og bare nød 90 minutter i pædagogisk paradis.

Filmen er højaktuel i den hjemlige debat om ny pædagogisk læreplan, konceptudviklingen på det pædagogiske område samt debatten om hvad læring i et dagtilbud bør være. Og gudskelov er filmen også kontroversiel. Børnehaven er Rudolph Steiner, den er privat og den har fået dispensation fra at sende 6-årige i skole efter en ny norsk lov.

Så tag din kollega under armen og gå ind og se denne vidunderlige film. Der er masser af stof til debat. Måske er pædagoghimlen store ord i maj, men det var altså tæt på. Og jeg græd til sidst, og lad det være en cliffhanger.

Se traileren for filmen

Tilmelding og billetter
Tilmeld dig snigpremieren i den af de to biografer, hvor du ønsker at se filmen. Du modtager herefter en mail, der bekræfter din tilmelding. Denne mail er også din billet. Du kan printe den eller tage et screenprint med din Smartphone.

Sted Tilmelding
Empire Bio, Guldbergsgade 29F, 2200 København N Lille tilmeld knap
Kulturhuset Kastrup Bio, Kastrupvej 270, 2770 Kastrup Lille tilmeld knap


| Senest opdateret 17-05-2017 |