Tag med din fagforening i biffen

Som medlem af BUPL Fyn er du hermed inviteret til gratis snigpremiere på den norske, prisbelønnede dokumentar "Barndom". Filmen vises tre steder på Fyn.

Tid: Onsdag den 7. juni 2017 kl. 19 i Kerteminde og Ringe
og kl. 18.30 i Odense

Sted: Kerteminde Kino, Langegade 36, 5300 Kerteminde
Ringe Bio, Østergade 5, 5750 Ringe
Cafe biografen, Amfipladsen 13, 5000 Odense C.


Pris: Gratis 
Målgruppe: Aktive medlemmer af BUPL

Film, der viser legens betydning
Kom med BUPL i pædagoghimlen, når norske Margrete Olin viser, hvad der sker, når børn får lov til at gøre det, de er bedst til: At lege

Filmen er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber det gode børneliv i daginstitutionerne. Med regeringens nye dagtilbudsudspil er filmen mere aktuel end nogensinde.

Gør biografturen til en tur for dig og kollegerne
Tag din kollega under armen og kom med på opdagelsesrejse i børnenes univers, hvor venskaberne og pædagogernes nærvær er i centrum.

Anmelderne er begejstrede
De norske medier skrev blandt andet: 
"Barns lek er sjelden fanget så levende og godt på film" - Adressa
"Varm, tankevekkende, gripende og viktig!" - Kinomagasinet

Se traileren for filmen

Tilmelding og billetter
Tilmeld dig snigpremieren i den af de tre fynske biografer, hvor du ønsker at se filmen. Du kan kun tilmelde dig i én af biograferne. Dit CPR-nummer bliver din billet, som er personlig og ikke kan overdrages til andre.

Tilmelding Cafebiografen Odense

Tilmelding Ringe Bio

Tilmelding Kerteminde Kino

Hvis du bliver forhindret, er det vigtigt at du melder afbud på bupl-fyn@bupl.dk eller på telefon 35 46 58 30, så vi kan tilbyde pladsen til et andet medlem.

| Senest opdateret 15-05-2017 |