Hvad er logikken i de komplicerede efterlønsregler?

Reglerne prøver at gøre det attraktivt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen

Der er fx ikke noget loft over, hvor meget man må arbejde – som lønmodtager - mens man er på efterløn. Til gengæld bliver arbejdet under efterlønnen modregnet i efterlønsudbetalingen. På den anden side kan man opnå en højere efterlønssats, hvis man arbejder længe nok. Og man kan optjene skattefri præmieportioner, hvis man arbejder tilstrækkelig mange timer.

Hvor længe og hvor meget, man skal arbejde for at opnå fordelene, afhænger af, hvornår man er født.

Selv om man giver afkald på hele eller dele af sin efterløn, efter man har ret til den, kan det ofte betale sig på lidt længere sigt.

| Senest opdateret 31-08-2016 |

Arbejde forlænger dagpengeret

Efter nytår er der indført fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Hvis du er ledig, kan din dagpengeret forlænges med op til 1 år, hvis du har vikariater, tilkaldearbejde mm. ind i mellem.