Mangel på ressourcer til børn med særlige behov smadrer trivslen
Knap hver sjette daginstitutionspædagog har et eller flere børn på deres stue, der venter på at få særlig støtte eller en specialplads, som PPR har visiteret dem til.
Og den tid, hvor børnene går på almene daginstitutionsstuer uden den nødvendige specialstøtte, har store negative konsekvenser både for dem selv og de øvrige børns trivsel samt for pædagogernes arbejdsmiljø.
Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023 (se faktaboks).
’Flere børn med særlige behov skal rummes og udvikle sig i almenområdet, men der følger ikke relevante ressourcer med til at kunne lave særlige tiltag og sikre denne udvikling. Desuden får resten af børnegruppen ikke en tryg base og mulighed for at udvikle sig optimalt,’ skriver en af de mange daginstitutionspædagoger, der i øjeblikket har børn på stuen, som venter på specialstøtte.
’Mangel på personale gør, at vi ikke kan støtte ordentligt op om hverken de børn, som har det svært, eller de børn, som det går ud over med slag, bid eller andet,’ skriver en anden i samme situation.
Kæmpe fagligt underskud til børn med særlige behov
Det øger de faglige krav til personalet, når der er børn på stuen, der ikke har adgang til den specialstøtte, de ifølge PPR har behov for. Sådan lyder det fra Unni Lind, daginstitutionsforsker og docent ved Københavns Professionshøjskole.
Derfor er det dybt problematisk, at disse børn oftere går på stuer med kun én pædagog end børn uden særlige behov.
”Konsekvensen er, at der er børn, som ikke får den støtte og tid, de har brug for, og ikke bliver set med de ressourcer de har. Det kan skade børenes trivsel, og det presser pædagogerne, at de står alene med ansvaret for børn med specielle behov. For ufaglærte medhjælpere har ikke faglig viden om, hvordan man møder de børn pædagogisk,” siger forskeren, som ikke er overrasket over de store negative konsekvenser for både arbejdsmiljø og børnetrivsel.
Kræver en-til-en-kontakt: Æder tiden fra resten af børnene
Ofte har børnene ventet i måneds- eller årevis på udredning fra PPR. I mellemtiden er både børn og pædagoger blevet presset i bund, viser vilkårsundersøgelsen.
’Børnene kræver en-til-en-kontakt, hvilket gør, at der ikke er tid til at arbejde ordentligt med resten af børnegruppen. Det betyder, at der er børn, som kommer til at mistrives,’ skriver en daginstitutionspædagog i undersøgelsen.
Den situation lægger et stort pres på både pædagoger og de øvrige børn, advarer Unni Lind:
”Det bliver hurtigt til en ond cirkel, der ikke bare rammer børnene, men også pædagogerne. De kæmper for at få hverdagen til at fungere og sikre den bedst mulige trivsel. Men min forskning viser, at det skaber enorm frustration og øger risikoen for udbrændthed, når de faglige rammer bliver presset i bund på den måde,” siger hun.
Afgørende at styrke fagligt fundament i daginstitutionerne
Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler er det alfa og omega for både børneliv og arbejdsmiljø, at daginstitutionen har de nødvendige faglige ressourcer, og at børn med særlige behov hurtigt får den støtte, de har behov for.
”Børn i mistrivsel bør sikres en straks-indsats, hvor pædagogerne med det samme kan få adgang til PPR og ekstra støtte til barnet, mens en eventuel udredning foregår. Det skal sikre, at børnene gribes så tidligt som muligt,” siger hun.
Daginstitutionsforsker Unni Lind mener også, at kommunerne hurtigere bør sikre børnene de nødvendige tilbud.
”Men de er nødt til også at se på, hvad der skal til, for at børnene kan være i institutionerne mens de venter på specialstøtten. Der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem pædagoger, psykologer, sprogpædagoger og andre specialister og forankre det bedre ude i daginstitutionerne. Det er her, børnene er, og her, deres problematikker udfolder sig,” siger hun.
Desuden er kommunerne nødt til at fokusere på, hvordan de bedre kan fastholde deres pædagoger, mener forskeren:
”Kommunerne er nødt til at gøre alt, hvad de kan for at sikre et højt fagligt niveau via efteruddannelse og vilkår, som fastholder de fagligt dygtige pædagoger. For så rammer det mindre hårdt, når børn med særlige udfordringer mangler specialstøtte,” siger Unni Lind.
